Luftig løbetrøje

Til intensiv træning eller varme dage er trøjen et fremragende valg.

Salomon Trailrunner II LS Tech Tee | |

Pasform: Snittet er ganske kropsnært, uden at trøjen decideret smyger sig om huden. Især hen over bryst og skuldre sidder trøjen godt til, hvilket er perfekt, når du bevæger dig. Stoffet er så elastisk, at du kan vride og dreje dig, lige så tosset du vil, uden at trøjen hæmmer dine bevægelser.

Brugsoplevelse: Trøjen fungerer fantastisk, når det er varmt. Det uhyre luftige stof tillader kroppen at dampe nærmest uhindret af, og du bliver effektivt afkølet. Til gengæld er der så godt som ingen beskyttelse mod blæst. Trøjen er derfor ikke egnet til kølige dage – medmindre intensiteten er tårnhøj.

Konklusion: Til intensiv træning eller varme dage er trøjen et fremragende valg. Åndbarheden er enormt høj, og det tynde stof skyr nærmeste fugten. Det forholdsvis kropsnære snit sikrer god svedtransport og forhindrer trøjen i at blafre i vinden. Apropos vind, så er der ikke mange varmereserver i trøjen. På lidt køligere dage kræver den et vindtæt yderlag eller et virkelig opskruet tempo, der sætter skub i kroppens varmeproduktion.

Pris: 450 kr.

www.salomonrunning.com

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: