Fakta: Langærmet trøje i opkradset fleecemateriale. Brystlynlåslomme.

Lun og lækker løbetrøje

Enkel og velsiddende trøje fra Salomon brillerer med spændende materialer.

## Salomon Trail Runner Warm LS Zip Tee | |

Plus: Godt, tæt fit. Bløde, behagelige materialer med god svedtransport.

Minus: Mangler reflekser, når den bruges som yderlag.

Pris: 700 kr.

Konklusion: En rigtig lækker og vellykket trøje med en fin pasform og gode, bløde materialer. Trøjen har fine allroundegenskaber og vil være et godt valg gennem alle tre køligere årstider. Prisen er faktisk også ganske rimelig.

www.salomon.com

Ved første øjekast er Salomons semitykke mellemlag ikke noget særligt, men på kroppen gør den sig yderst positivt bemærket. Det er især mikset af materialer, der gør det.

En god blanding af polyester og elastan holder faconen tæt til kroppen og giver god bevægelighed, og samtidig er der brugt en spændende, struktureret metervare på torsoen. Det giver varme, uden at man koger over, og så er stoffet virkelig rart direkte på kroppen modsat mange fleecetyper, som ‘klistrer’ eller mangler evnen til at absorbere sveden. I armhulerne er der brugt åben mesh – en god detalje.

Trøjen er enkel, men forsynet med en række funktionelle detaljer. Ærmerne er ekstra lange og med tommelløkker, og lommen på brystet er flad og elastisk og holder småting godt på plads – ikke mindst takket være kvalitetslynlåsen.

Der er ikke mange øv’er i trøjen. Vi savner dog lidt reflekser – det havde spillet godt sammen med den trafiksikre farve, vi testede den i. Og så savner vi et lidt tættere fit i livet – her vil nogle opleve trøjen som lidt løs.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: