Produktinfo: Vest i 2 lag fremstillet i elastisk softshell-materiale. Stor brystlomme. Snøre i livet. Str. S-XL.

Lun og alsidig løbevest

Efteråret er højsæson for løbeveste, og denne nyhed fra Helly Hansen er et godt, men også dyrt bud i kategorien.

## Helly Hansen Challenger Vest | |

Konklusion: Alsidig vest uden så mange dikkedarer. Snittet er perfekt kropsnært. Materialerne er lækre hele vejen igennem og isoleringen perfekt under mange forhold. Kun den meget høje pris afholder os fra at hive en femte stjerne frem.

Pris: 1.000 kr.

www.hellyhansen.com

Efteråret er højsæson for løbeveste, og denne nyhed fra Helly Hansen er et godt, men også dyrt bud i kategorien.

Vesten er fremstillet i blødt, smidigt softshell-materiale, der smyger sig om kroppen uden at stramme. Man føler sig hurtig i det stramme snit, og en fin snøre i livet gør det nemt at stramme yderligere til, hvis man har behov for det. Kraven slutter fint til om halsen, og en lille fold holder lynlåsen på plads.

Vi testede vesten i temperaturer mellem let frost og 14 graders varme, og vi følte os perfekt tempererede hver gang. Åndbarheden er rigtig god i det lune vejr, og isoleringen velfungerende i kulden. Fronten skulle også være vandafvisende, men holder altså ikke tunge regnskyl ude.

Efter få vaske oplevede vi små brud på reflekserne, men det betød ikke noget for funktionen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: