Perfekt vest til sæsonen

Softshellvesten Halo er designet til højintens træning – og den virker over al forventning.

Haglöfs Halo Vest | |

Funktion: Super i vinden, og sveden får lov at dampe næsten uhindret af.

Pasform: Kombinationen af smidigt stof og optimalt snit er helt i top.

God til prisen: Forarbejdning og materialer lever op til det høje prisskilt.

Konklusion: Vi var svært begejstrede for denne luksusvest, der oser af at være gennemtænkt til mindste detalje. Til løb, men også cykling, rulleskøjteløb og andre aktiviteter har vi svært ved at pege på et bedre vestevalg til de mere krævende vejrforhold.

Pris: 900 kr.

www.haglofs.se

Overlegen! Andet er der ikke at sige om Haglöfs’ halvkraftige løbevest. På en råkold efterårsdag er den tilstrækkelig varm og tæt til, at du holder kropskernen beskyttet mod træk og kulde, og samtidig er åndbarheden høj nok til, at selv større mængder sved passerer uhindret igennem.

Hemmeligheden bag den gennemførte vest er et kropsnært snit, der udnytter smidigheden i det anvendte softshell-materiale. Vesten smyger sig om kroppen, afslutningerne ved armhulerne lukker godt til, og den forede krave er høj og tætsluttende.

Softshellmaterialet byder på en vindtæthed, der er helt i top og effektivt hindrer vinden i at skabe generende afkøling. Selv en mindre byge holdes stangen, men samtidig ånder du langt bedre gennem vesten end fx gennem en skaljakke. En god detalje er, at ikke kun fronten, men også hele rygstykket er lavet i vindtæt stof. Med vinden i ryggen vil man hurtigt sætte pris på dette værn mod en kold blæst.

PRODUKTINFO:

Vest i smidig softshell-windstopper-materiale. Lille brystlomme, lomme i lænden, foret krave og reflekser for og bag. Vægt: 193 gram (medium).

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: