Produktinfo Bryst- og ryglomme – strækbart stof i ryggen. 96 gram.

Vest i limousine-klassen

Vil du betale for at få det ypperste, så er X-run Ultra fra Gore et must inden for windbreakere. Topklasse hele vejen.

## Gore X-run Ultra AS Light | |

Funktion og pasform: Windstopper-membranstoffet er ved første kontakt både stift og knitrende. Men få sekunder efter at vi trak i vesten og trodsede en kold blæst, var vi solgt. Vindtætheden er perfekt, og det gælder både for stoffet og for pasformen, der med tætsluttende ærmegab og en høj krave totalt skærmer vinden af. I ryggen er der et kæmpe panel i tyndt og strækbart stof, der gavner åndbarheden og får vesten til at smyge sig godt ind til kroppen. Det er en fin løsning, der forhindrer det øvrige stof i at blafre.

Stoffet, der dækker torsoen og skuldrene, er vandtæt i en grad, så selv decideret regn holdes stangen. Kun i rygstykket kan vandet trænge ind, hvilket er et nødvendigt kompromis for at bevare optimal pasform og åndbarhed. Vesten har 2 lommer, der begge er lynlåslukkede. Lændelommen er o.k. rummelig, mens den lille brystlomme (ej vandtæt) er fleksibel og fikst ‘udvider’ sig udad. Den er tilmed placeret uden på jakkens skal, og dermed holdes sveden væk fra fx mobilen.

Konklusion: Vesten oser af kvalitet og knowhow. Det gennemførte, tårnhøje niveau er med til at retfærdiggøre prisen og placere den som vesttestens helt store pletskud. Et klart hit for den kræsne køber.

Pris: 1.000 kr.

www.gorerunningwear.com

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: