Bakterie-trøje
Bakterie-trøje

Ventilationshullerne åbner eller lukker af sig selv alt efter, hvor meget personen sveder og hvor meget varme, der udvikles. 

© Hannah Cohen/MIT Media Lab

Sci-fi sportstrøje lavet af coli-bakterier

Den intelligente trøje kan reagere på atletens sved- og varmeproduktion og regulere ventilationen derefter.

13. juni 2017 af Hans Westhausen Gottlieb

Forskere fra Massachusetts Institute of Technology i USA har udviklet en intelligent sportstrøje med sved- og fugtsensitive celler, så jo mere du sveder, desto mere åbner trøjens ventilationskanaler op.

MIT-forskerne har udviklet trøjen af en særlig variant af E.coli-bakterier (ikke en af dem, som gør mennesker syge), der kryber eller udvider sig alt efter luftfugtigheden. Forskerne har formået at ’printe’ en to-lags-struktur af disse bakterier på naturlig latex.

Desuden er åbningerne i trøjen placeret nøje efter kroppens sved- og varmezoner.

Meget sved er ikke altid lig med høj varme

”Folk tror, at sved og varme er det samme, men faktisk, er der områder, som fx lænden, der producerer masser af sved, men ikke særlig meget varme,” siger en af forskerne, der stod bag udviklingen af trøjen, Lining Yao.

Ifølge hans kollega Wen Wang, arbejder de i øjeblikket på at kombinere fluorescerende celler med sportstøj, så man lettere kan blive set i mørket. Desuden er der, ifølge forskerne, potentiale for at udvikle fx sportstøj med duftegenskaber ved hjælp af en lignende form for bioteknologi.

Står du og mangler en god sportstrøje, og er coli-bakterier lidt for avanceret til din smag, så kan du netop nu få en langærmet træningstrøje fra Craft med stor besparelse ved at tegne et abonnement på Aktiv Træning. Trøjen er i et behageligt og elastisk materiale, og kan bruges til stort set al slags træning. Se meget mere om trøjen lige her.

Kilder: Science Advances og MIT

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: