Fakta Dyb brystlynlås, gellomme, gummidutter hen over skuldrene, mesh i armhulerne og ned langs siderne.

T-shirt med god pasform

God pasform, masser af tekniske detaljer og en ok pris.

19. november 2014

## Salomon ultra trail tee | |

Plus: Geniale dutter på skuldrene + fremragende pasform

Pris: 400 kr.

Konklusion: Snittet er perfekt, og de funktionelle detaljer på et meget højt niveau. Søger du en T-shirt til lange løbeture på årets varme dage, er trøjen her et hit. Selvom den hedder ‘Ultratrail’, er den til alle typer motionister, som ønsker en ekstra lækker trøje at løbe i.

www.salomon.com

Vi er efterhånden vant til, at Salomon forkæler os med tekniske T-shirts proppet med snedige detaljer. Og modellen her er ingen undtagelse. Tværtimod oser den af intelligente finesser, som gør den til en pragtfuld løbe-T-shirt – især hvis du løber med rygsæk. Fx vil du storsmile af de små gummiknopper på skuldrene, der får remmene til at sidde fast og samtidig beskytter stoffet mod slitage.

Små gellommer i lænden er heller ikke at foragte, men det, som vi faldt allermest for, var pasformen med et gennemført komfortabelt og tilpas kropsnært snit, der hindrer det behagelige materiale i at flagre på kroppen – og i øvrigt får T-shirten til at smutte let ind under en windbreaker.

Den dybe lynlås i brystet er en anden detalje, der begejstrer, for mens stoffet på forsiden er ganske tæt og mindsker åndbarheden en smule, sikrer lynlåsen, at du nemt kan regulere varmen. I samspil med de luftige paneler i ryggen gør det T-shirten til et suverænt valg til de varme træningsture.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: