Stor test af 19 løbe-T-shirts Download og se den store test. © Jakob Helbig

Test af løbe-T-shirt

Skal sommerens garderobe udviddes med et par nye løbe-T-Shirts? Der er store forskelle på markedet. Her kårer vi de bedste og billigste løbe-T-shirts.

22. juni 2012

En god løbe-T-shirt er i den bedste udgave et miks af funktionelle materialer og en gennemtænkt pasform med fine detaljer, der tilsammen sikrer, at huden holdes sval og tør – og at komfortniveauet er i top fra start til slut, så du stortrives under løbeturen.

Vi har testet 19 af sæsonens løbe-T-shirts for dig. Vi har udpeget både testvinder og bedste køb indenfor løbe-T-shirts med korte og lange ærmer.

Sådan har vi testet

Samlet vurdering: Vores endelige karakter er en helhedsvurdering med fokus på design, pasform, vægt, komfortniveau, pris og ikke mindst den generelle løbeoplevelse.

Vi har bedt producenterne om at byde ind med deres bud på sommerens bedste løbe-T-shirt og sammensat et testfelt, der spænder over såvel kortærmede som langærmede modeller. Det danske sommervejr er jo af omskiftelig karakter, og derfor har vi valgt både at medtage tynde, luftige T-shirts og de lidt kraftigere, der også egner sig til køligere dage med forårslignende temperaturer. Fokus har under testen hvilet på såvel pasformen som evnen til at komme af med sveden, når der skrues op for intensiteten. Men også en faktor som T-shirtens funktionelle detaljer sættes der fokus på i vores vurdering. Prisen på en del af de testede T-shirts er forholdsvis pebret. Prisen skal dog holdes op imod, at stort set alle egner sig til et hav af andre sportsgrene. De kropsnære fungerer fx strålende under cykeltrøjen eller en anden træningstrøje, mens de løse lige så vel kan bruges i fitnesscenteret eller på boldbanerne.

Kun for abonnenter

Dit abonnementsnr. skal stå i din profil, for at du kan downloade.

Du skal være abonnent for at downloade.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: