Vær optimalt klædt på til løbeturen

Det gælder om at være klædt optimalt på, når der skal trænes under sommersolen. Se her, hvad du skal tage på.

12. maj 2011

Kasket

Fokus på: Bred, fast skygge og luftigt stof i siderne.

Funktion: Øjnene og en del af ansigtet beskyttes mod kraftig sol, ligesom tyndhårede løbere får beskyttet issen.

Svedtrøje

Fokus på: Luftig netvævning, ingen ærmer, svedtransport.

Funktion: Skal med sin kropsnære pasform og særlige materialesammensætning hurtigt og effektivt flytte sveden væk fra kroppen og lade overskudsvarmen fordampe.

Underbukser

Fokus på: Svedtransporterende, tæt pasform.

Funktion: Flytter sved og overskudsvarme væk fra huden, så den ikke bliver våd. En tæt pasform er også med til at holde på de ædlere dele.

Læg manchetter

Fokus på: Muskelkompression, der mindsker musklens vibrationer og fremmer fjernelsen af affaldsstoffer fra læggene.

Funktion: Når der klemmes sammen om musklerne, forhindres de i at vibrere under hver eneste landing. Samtidig understøttes venepumpens arbejde med at pumpe blodet tilbage til hjertet.

Sokker

Fokus på: Lavt skaft og maksimal svedtransport.

Funktion: Sokkerne skal først og fremmest holde fødderne tørre ved at flytte sveden væk fra huden. Samtidig skal de være tynde, så varmeeffekten er lav, og følingen med skoen optimal.

Briller

Fokus på: Åben konstruktion, beskyttelse mod lysindfald fra siderne, god komfort – og ikke mindst lav vægt.

Funktion: Uv-stråler fra alle vinkler holdes væk fra øjnene, og samtidig beskytter brillerne mod fx støv og insekter.

T-shirt

Fokus på: Luftigt materiale, indlagte meshzoner – evt. lynlås i halsen.

Funktion: Ud over at beskytte mod solskoldning skal T-shirten flytte sveden væk fra huden. For at kunne komme af med overskudsvarmen er det desuden vigtigt, at der er gode ventilationsmuligheder med ekstra luftige zoner i de mest udsatte områder. Evt. også via en lang frontåbning.

Shorts

Fokus på: Let og luftigt stof samt svedtransporterende inderbuks.

Funktion: Du slipper for de varme, svedbindende bomuldsunderbukser, når dine løbeshorts har indbyggede trusser. Det tynde ydre samt et løst snit gør desuden, at svalende vind kan ventilere huden.

Sko

Fokus på: Meget ventileret stof. Kanaler, der styrer luft ind og andre ventilationsløsninger.

Funktion: Ud over at sidde godt til og understøtte den naturlige skridtafvikling skal skoen være tilpas luftig til, at sveden kan dampe væk.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: