LAV EN TEST Bed om en prøvetur, inden du køber babyjoggeren – og vær særlig opmærksom på joggerens affjedring.

Hvilken løbevogn skal jeg vælge?

Hvordan finder jeg den bedste løbevogn, så min søn kan komme med far ud at træne?

Store hjul er det første, du skal kigge efter, for de gør

løbevognen

mere terrængående, så du ikke kun behøver at trille rundt på asfaltveje, men fx kan køre en tur på gode grusstier i skoven. En eller anden form for affjedringssystem er også et stort plus, så junior ikke får en masse hårde stød op gennem kroppen.

Gå efter en model, der ikke er for tung. 10-15 kg er maksimalvægten, hvis du og eventuelt konen skal kunne skubbe den op ad bakke. Og styret skal kunne justeres op og ned i højden, så både du og fruen kan trille en tur med vognen i en god ‘arbejdshøjde’.

Der skal være en god lang sikkerhedsrem på styret, så du kan give løbevognen et puf på lige strækninger og løbe normalt med begge arme – uden at risikere, at vognen stikker af.

Et bremsehåndtag på styret er også vigtigt, så du let kan bremse på vej ned ad bakke. Vælg også en model med flere lommer både inde i kabinen og udenpå, så du kan medbringe ekstra grej som en cykelpumpe, drikkedunke og barnets ting.

Overvej en multifunktionel model som den Thule Chariot CX 1, vi viser her. Den kan også bruges som cykelanhænger.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: