Vandtæt med reflekser Langs lynlåsen løber 2 gode refleksbånd. Øverst lukkes overtrækket med et velcrospænde. Det tynde stof beskytter dine pæne arbejdssko mod vejret, men gør fødderne varme.

Tørre sko til pendleren

Skoovertræk hentet fra cykelsporten holder dine fødder tørre, når du cykler hjem fra job.

GripGrab | |

PASFORM: Nemme at få på og sidder godt og beskyttende om foden.

KVALITET: Gode detaljer og reflekser trækker op.

GOD TIL PRISEN: Lidt pebret pris for et forholdsvis smalt produkt.

KONKLUSION: En god løsning til cykelpendleren, der nægter at tage bus, tog eller bil - selv når det styrter ned. Kan gøre fødderne ret varme, men holder effektivt skoene tørre. En god detalje er den medfølgende pose til transport af skoovertrækkene.

Pris: 249 kr.

www.gripgrab.com

Man kan få masser af fikst, funktionelt regntøj, der sikrer én mod vintervejret, når man fx cykler til og fra jobbet. Men hvordan beskytter man sine sko? Det har GripGrab en løsning på, hvor de har ladet sig inspirere af de skoovertræk, som man kender fra cykelsporten.

Skoovertrækkene DryFoot til pendleren er dog noget tyndere end dem, man typisk bruger til fx mountainbiking og landevejscykling. De er lavet i et vandafvisende materiale og er åbne under sålen, hvor brede, slidstærke elastikker holder dem på plads under foden. Og konceptet virker fint. Overtrækkene er ret nemme at få ud over skoene, og selv i kraftige regnskyl kom vi hjem med tørre sko – om end fødderne bliver noget varme, når de bliver lukket inde i det beskyttende lag.

Overtrækkene fylder ikke mere, end at man kan have dem permanent liggende i arbejdstasken. De bliver leveret med en lille pose, som man kan pakke dem væk i. Posen er så tæt, at man godt kan pakke våde og snuskede skoovertræk i arbejdstasken, uden at alting bliver smurt ind i mudder.

Alt i alt er vores konklusion, at DryFoot er en praktisk løsning – specielt til de stædige pendlerfolk, der altid tager cyklen uanset vejret.

I forhold til de skoovertræk, som cykelrytterne bruger, er DryFoot lavet af tyndere materialer.

PRODUKTINFO:

Tynde skoovertræk. Fås kun i sort. Kan vaskes på 30 grader. Pose medfølger. Refleks bagpå. Få i størrelserne S-XXL.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: