Produktinfo Sportsbriller til udholdenhedsidræt. 2 sæt uvbeskyttende linser, en aftagelig svedrem, nakkestrop og etui.

Multisportsbrille

Svenske Bliz har skruet en imponerende og prisrigtig allrounder sammen.

## Bliz Pursuit | |

Funktion: Beskyttelsen mod lys og vind er tæt på at være optimal.

Pasform: Sidder rigtig godt på ansigtet. Gummiet kunne dog klæbe bedre.

God til prisen: Prisen er rigtig stærk, for du får meget brille for pengene.

Konklusion: Er du ude efter et par velsiddende sportsbriller til løb, mountainbiking, langrend mv., så kan du trygt satse på Bliz Pursuit. Forarbejdning og pasform er på et højt niveau, og alt relevant grej følger med i den yderst rimeligt prissatte pakke.

Pris: fra 500 kr.

www.blizeyewear.com

Bliz Pursuit

Prisen er absolut et hit. For 500 kr. får du et par fremragende sportsbriller, inklusive transportboks, ekstra linser, nakkebånd og aftagelig svedrem. Samtidig – og langt vigtigst – fungerer brillerne fremragende.

Designet er det klassiske wrap aroundfit, og både næsestykket og brillestængerne kan bukkes for at opnå bedst mulig pasform. Og den er super. Selv under trailløb og mtb, hvor det nådesløst afsløres, hvis et par briller sidder for løst, er der ingen slinger.

Næste punkt, der imponerede os, var glassene. Størrelsen er efter vores mening optimal, ligesom afskærmningen mod træk og lysindfald fra siden er i top. Linseskift klares kvikt og helt intuitivt.

Men mest imponerende er næsten kvalitetsindtrykket. Stænger og glas når ikke markedets førende. Men det er tæt på. Og tages prisen med, er det suverænt, hvad Bliz disker op med.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: