Høretelefoner til træning - sådan vælger du de rigtige

Hørertelefoner til træning findes overordnet i tre typer. De tre forskellige høretelefoner har hver deres fordele og ulemper. Se her hvilken type, der passer til din træning og dine behov.

Find de høretelefoner, der passer bedst til din træning og dine behov, ved at følge guiden her.

Øreproptypen Du propper en plastikmembran med højttaleren helt ind i øret. Her udvider den sig og lukker helt af. Giver som regel en rigtig god lyd ved en lav volumen, da de skal skubbes helt ind i øret og dermed blokerer for udefrakommende lyde. Det gør, at man ikke behøver sætte volumen særlig højt. Ulempen er, at lydene inde i dit hoved bliver forstærket. Således kan du tydeligt høre dit åndedræt, og dine skridt forplanter sig også op gennem kroppen, når du benytter øreproptypen.

    • God lyd ved lav volumen.
    • God til cykling, da de lukker af for vindstøj.
    • Lyden af dine skridt og dit åndedræt bliver forstærket inde i hovedet.
    • Trafikken er svær at høre, hvis man løber eller cykler udendørs.

Bøjle Bøjlemodellen er god, hvis du har nogle ører, som er udformet på en måde, så almindelige høretelefoner altid falder ud. Nogle personer bakser med det problem, uanset hvor mange størrelser plastikdutter der er at tilpasse med. Bøjlen sikrer hold og gør, at det ikke er dit øre, der skal bære vægten. Det er derimod dit hoved, som bøjlen hviler på. Deri ligger også, at de er uegnede til cykling, da du ikke både kan have bøjle og cykelhjelm på hovedet på en gang.

    • Øret skal ikke bære vægten.
    • Passer til alle ører.
    • Kan ikke bruges sammen med cykelhjelm.

Traditionelle Sidder tæt på øret, men ikke ind i øregangen som øreproptypen. Det gør, at lyde fra omgivelserne stadig kan slippe ind, så man fx kan høre trafikken – og at lyden af dit åndedræt og dine skridt ikke larmer inde i hovedet. Til gengæld må man typisk skrue lidt højere op for lyden for at kunne høre musikken tydeligt, og vindstøj kan også tydeligt høres – ikke mindst på cykelturene.

    • Lukker ikke lydene inde i hovedet.
    • Du kan følge med i trafikken.
    • Volumen skal være højere end i proptypen.
    • Vindstøj bliver tydelig, når man cykler.

Læs stor testen af høretelefoner her

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: