Produktinfo In-ear-sportshøretelefoner til iPhone og iPod. Div. ørepropper, forlængerledning og armlomme medfølger.

Suveræn topklasse

Lyd, komfort og funktionalitet går op i en højere enhed i Boses SIE2i.

16. november 2012

## Bose SIE2i | |

Funktion: Sidder helt fast, lyden er super, og de tåler sved, fugt mv.

Betjening: Nem at få til at sidde godt – og fjernkontrollen er dejlig intuitiv.

God til prisen: SIE2i er i en klasse for sig, og det afspejler prisen.

Konklusion: Med hold i både det indre og det ydre øre sidder propperne fortrinligt og komfortabelt. Og man kan fint høre den fornemme lyd uden at skulle skrue højt op – samtidig med at man kan følge med i trafiklydene. Perfekt!

Pris: 1.195 kr.

www.bose.dk

Bose SIE2i

Den korte version: Pasformen og komforten er ren topklasse, betjeningen via fjernkontrollen er ligetil og lynhurtigt lært, og lyden er suveræn. Så når det gælder Boses nye sportshøretelefoner her, så handler det i al enkelhed om, hvorvidt man vil bruge 1.195 kr. på at få det ypperste (995 kr. u. fjernkontrol på ledningen), eller om en billigere løsning kan gøre det. Men bedre end SIE2i bliver det efter vores bedste overbevisning i hvert fald ikke p.t.

For Bose har med videreudviklingen af deres testvindende og meget roste MIE2 i sportsversionen her fået skabt et par høretelefoner, der i den grad er optimal til træning. Kombinationen af delvis ‘in-ear’-øreprop og en lille silikonesnegl, der giver ekstra hold i det ydre øre, er dejlig fast, uanset om man løber, hopper eller mountainbiker. Og komforten er fornem og uden trykken – også når vi brugte dem i timevis.

Den lidt kortere ledning, som (selvfølgelig) kan forlænges, flagrer ikke rundt, hvis man har sin iPod på armen eller i brystlommen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: