Hvad? Trådløse in ear-øretelefoner. Vand- og støvtætte. 5,5 timers batteritid. Når du klikker de magnetiske øretelefoner sammen, slukkes bluetooth-forbindelsen for at spare strøm.

Trådløs løbekomfort

Jabra Rox er et par rigtig lækre øretelefoner til dig, der ikke gider kabler.

29. september 2014

## Jabra Rox | |

Plus: Lækre materialer. God lyd.

Minus: Lidt tunge. Sidder ikke lige fast og godt i alle ører.

Konklusion: Et par rigtig lækre øretelefoner til dig, der ikke gider kabler. God lyd og nem betjening. Kan være vanskelige at få til at sidde godt – især hvis du vil løbe med dem.

Pris: 999 kr.

www.jabra.dk

De er overraskende lækre at få i hånden, Jabras nye trådløse træningsørebøffer, Rox.

Solid tyngde og fornem forarbejdning med rustfrit stål og fin gummikvalitet. Og også i ørerne gør de det godt. Lyden er blandt de bedste, vi har oplevet med trådløse øretelefoner, og betjeningen i nakken er nem.

Og så sidder de sammenlignet med traditionelle kablede øretelefoner ret godt til trods for den markante størrelse og vægt – i hvert fald i nogle ører. En af vores testere kunne ikke holde dem i ørerne under løb, uanset hvilke af de mange gummidutter de blev monteret med. Så tjek, at de passer til lige dit øre.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: