Produktinfo: Robust Androidmobil. Kan bl.a. fotografere under vand. 4"-skærm. Batteri: 48 timers standby, 10 timers taletid.

Rå og solid android-mobil

Samsungs nye outdoor-telefon er perfekt til dig, der gerne vil have en solid mobil med på de hårde træningsture. Vi har både puttet den i vaskemaskinen og kørt den over - og den overlevede! Se anmeldelsen og videoen her.

## Samsung Xcover 2 | |

Funktion: Gode telefonegenskaber, god skærm og god at holde på.

Kvalitet: Ekstremt robust og et oplagt valg til den uforsigtige.

God til prisen: Prisen er i orden egenskaberne taget i betragtning.

Konklusion: Vi har ingenlunde været blide ved Samsungs Xcover 2, og alligevel har den klaret det hele. Sammen med de fornuftige telefonegenskaber gør det telefonen rigtig interessant for dig, der leder efter en robust mobil.

Pris: fra 1.999 kr.

www.samsung.com

Det kræver lidt overvindelse sådan med vilje at tabe sin mobiltelefon fra to meters højde, tage den med i vandet, køre den over med sin bil og ‘glemme’ den i lommen, når jakken ryger til vask (godt nok kun på det korte program).

Ikke desto mindre er det, hvad vi har udsat Samsungs nye hårdføre mobiltelefon Galaxy Xcover 2 for. Den har fået lidt ridser, bevares, men skærmen er upåvirket, og rent funktionelt fungerer telefonen lige så godt som efter første opladning.

Det er imponerende, og telefonen er så afgjort et oplagt valg for dig, der gerne vil tage telefonen med på MTB’en eller trailturen uden at frygte, at den ikke kan klare mosten.

Telefonen har et par andre outdoorfunktioner som fx en udmærket trænings-app, der tracker og registrerer din træning, samt en lommelygte, der kan aktiveres med en enkelt knap – rart, hvis du punkterer i en halvmørk skov.

Som telefon er den glimrende. Hurtig processor, masser af lagerplads samt et velfungerende interface. Telefonens knapper er gode at trykke på og giver god feedback. Skærmen står flot, men er ret lyssvag. Det er et problem i dagslys.

Se, hvad vi udsatte telefonen for her!

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: