Vandtæt Walkman

Sonys berømte Walkman relanceres nu i en vandtæt sportsudgave, der kan bruges til alt fra løb over cykling til svømning.

13. marts 2013

Den ikoniske Sony Walkman er ikke længere forbeholdt slentreture langs strandpromenader eller gåture i skoven.

Med den vandtætte Walkman W273 kan du nu tage musikken med til træningen i fitnesscenteret, på racercyklen, langs løbestierne eller sågar i svømmehallen.

Den nye sportsudgave fungerer som en mp3-afspiller og er integreret i selve hovedtelefonerne, hvilket sparer dig for besværet med irriterende daskende ledninger.

Walkmanen har 4 GB indbygget hukommelse og er kompatibel med iTunes, så du nemt kan overføre dine playlister. Batteriet har en levetid på op mod otte timer.

Den nye Walkman kan købes for 750 kr.

Wet, wet, wet.

Den nye Walkman W273 fra Sony er vandtæt ned til to meters dybde.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: