Overraskende favorit

En bonus er brillelinsen, der selv justerer efter lysforholdene.

4. november 2010

Briko Endure Pro Matik | |

Funktionelle detaljer: Karakteristisk er den gennemgående linse, som er lysfølsom (fotokromisk), og dermed bliver ekstra linser overflødige. Der følger 2 næsestykker med i sættet samt en hardcase til sikker transport.

Pasform: Stellet danner næsten en cirkel og smyger sig derfor effektivt rundt om ansigtet. Enkelte fandt næsten ‘wrap-around-formen’ for voldsom. Men med den lave vægt, det bløde næsestykke i 2 tykkelser og gummi ved ørerne er resultatet en storartet pasform.

Brugsoplevelse: Trods det, at linsen er ret smal, oplevede vi ingen problemer med træk omkring øjnene. Årsagen er, at brillerne ligger tæt ind til ansigtet, og at glasset løber meget langt ud til siden. Den opbygning er tæt på perfekt, især når du cykler. Under løb glædede vi os over, at brillerne sad urokkeligt på næsen. Her er der ikke den mindste hoppen og dansen at spore, hvilket ligeledes er et stort plus på mountainbiken. Også den fotokromiske linse begejstrer.

Konklusion: En af testens helt store overraskelser, selvom kvaliteten kan virke lidt plastikagtig. Umiddelbart ser brillerne ikke ud af det helt store, men pasform og øvrige funktioner går op i en højere enhed – og ydermere er prisen rimelig. Derfor tøver vi ikke med at uddele topkarakter.

Pris: 670 kr.

www.briko.com

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: