Analysér din træning

Når du er færdig med at træne, giver Polars ure dig gode analysemuligheder, og dermed kan du se, om din form udvikler sig.

8. februar 2011

Når du har afsluttet din træning, kan du dykke ned i dit træningspas og kigge nærmere på, hvordan du har klaret dig. Fremgangsmåden er den samme for de forskellige ure, mens analysemulighederne varierer en smule fra ur til ur.

Sådan gør du

  • Gå ind i ‘File’, og vælg ‘Exercise log’. Herefter kan du ved hjælp af bladre op- og bladre ned-tasten bladre i de træninger, du tidligere har gennemført.

  • Tryk på valgtasten for at kigge nærmere på den enkelte træning.

  • Med yderligere tryk på valgtasten kan du komme et lag dybere ned i de enkelte aspekter af træningen og hive mere information ud.

  • Det er oplagt at kigge på den samlede tid, distancen, gennemsnitsfarten og gennemsnitspulsen. Har du slået den automatiske omgangstid til for fx hver km, er det også en god kilde til information om din form.

Puls/tempo

Kigger du på gennemsnitspulsen for de enkelte km og sammenholder denne med gennemsnitsfarten, får du et klart billede af, hvordan du har disponeret din løbetur.

Falder tempoet på de sidste km, samtidig med at pulsen fastholdes på det samme, høje niveau, har du lagt for hårdt ud og er gået lidt ned undervejs.

Stiger pulsen mod slutningen af turen, uden at tempoet går samme vej, tyder noget på, at du er blevet træt til sidst og mangler udholdenhed, og så skal der flere lange ture til.

Kadence og skridtlængde

RS800 giver dig informationer om skridtlængde og skridtkadence. Kigger du på disse informationer for hver km, kan du få et indtryk af, hvor god udholdenheden og styrken er. Når vi bliver trætte, falder vi typisk sammen i skuldre og hofteregionen, og det kan aflæses i kortere og langsommere skridt. Løsningen kan blandt andet være styrkeøvelser for mave og ryg.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: