Brug den virtuelle partner

Sæt dit løbeur til at være en virtuel partner, du kan dyste med på løbeturen. Det er et perfekt værktøj, når du skal presse dig selv.

2. november 2010

Mangler du udfordringer på løberuten, så er virtuel partnerfunktionen i dit GPS-ur løsningen. En virtuel partner vil sige, at du løber om kap med en fiktiv person på dit løbeur. Det er effektivt, når du skal motiveres til at give den lidt mere gas, end du plejer, da det puster til dit konkurrencegen.

Når den virtuelle partner er slået til, viser displayet på dit GPS-ur 2 løbende figurer. Den nederste er dig, og den øverste er den virtuelle partner, som uret styrer. Løber du hurtigere end den virtuelle partner, viser displayet, at du er foran, og omvendt, hvis du løber for langsomt.

Du kan selv indstille, hvor hurtigt den virtuelle partner skal løbe, og således hvor hård konkurrencen skal være.

Garmin FR 305

Indstil dit ur:

  • Tryk på Mode-knappen.
  • Vælg herefter Træning med piletasterne, og tryk på Enter-knappen.
  • Vælg på samme måde Træningsmuligheder > Virtuel partner.
  • Hvis displayet viser Slukket, så tryk på Entertasten, og vælg Til.
  • Tryk på Mode-knappen for at komme tilbage. Nu er den virtuelle partner slået til.

Brug den virtuelle partner:

  • Tryk på Mode-knappen.
  • Vælg Træning > Hurtig > Distance & tid.
  • Tryk på Enter-knappen, og vælg 5 kilometer, og tryk på Enter-knappen igen for at gå tilbage.
  • Brug pileknapperne til at vælge Tid.
  • Vælg Bruger (25 minutter findes ikke som standard – derfor skal man selv ind og definere det), og bekræft med Entertasten.
  • Brug symbolerne til at skrive 00:25:00. Med de 2 piletaster og navigerer du hen til det ønskede felt, og du vælger med Enter-tasten.
  • Når det er gjort, trykker du Ok, og kapløbet er klar til at gå i gang. Hvis uret ikke allerede viser vinduet med de 2 løbefigurer, tryk da på pileknapperne, indtil det kommer frem.
  • Når du trykker på start/ stop-knappen, lyder startskuddet, og løbet går i gang.

Garmin FR 310XT

Indstil dit ur:

  • Tryk på Mode-knappen.
  • Vælg herefter Indstillinger med piletasterne, og tryk på Enter-knappen.
  • Vælg på samme måde Kør Indstillinger > Virtual Partner.
  • Hvis displayet viser Slukket, så tryk på Entertasten, og vælg Til.
  • Tryk på Mode-knappen for at komme tilbage. Nu er den virtuelle partner slået til.

Brug den virtuelle partner:

  • Tryk på Mode-knappen for at få vist træningssiden.
  • Brug pile-knapperne for at få vist siden med Virtual Partner.
  • Tryk på og hold pile-knapperne nede for at øge eller sænke Virtual Partner-tempoet.
  • For at gemme ændringerne tryk på Mode-knappen eller vent på sidens timeout.

Garmin FR 405

Indstil dit ur:

  • Tryk og hold Menu nede.
  • Vælg herefter Træning ved at rulle på ringen, og tryk på Enter-knappen.
  • Vælg på samme måde Indstillinger > Virtuel partner og tryk på Enter så der står Til.
  • Når du er færdig trykker du til sidst Time/Date for at vende tilbage til hovedskærmen.

Brug den virtuelle partner:

  • Tryk og hold Training nede for at skifte til træningstilstand.
  • Tryk på ringen for at få vist siden Virtual Partner.
  • Rul på ringen og træk den med uret for at øge Virtual Partner-tempoet.
  • Rul på ringen og træk den mod uret for at sænke Virtual Partner-tempoet.
  • For at gemme ændringerne skal du trykke på ringen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: