Brug højdemeter i din træning

Bakketræning er en uhyre effektiv træningsform. Med Garmin Connect kan du få præcise målinger af, hvor mange højdemeter din træningstur byder på, så du kan finde de mest bakkede ruter.

6. september 2010

Desværre måler Garmins Forerunner-ure som udgangspunkt højde meget unøjagtigt, da urene kun baserer deres højdemålinger på GPS-data og ikke på barometriske målinger. Det er et problem, hvis du bruger højden, når du træner, og fx jagter højdemeter på din træningstur. Heldigvis bliver højden justeret, når du uploader din træningstur til Garmin Connect. Her bliver din rute sammenlignet med nøjagtige højdedata fra professionelle målinger og korrigeret. Det giver et mere korrekt billede af højderne på ruten.

  • Går du ind i en given aktivitet og scroller ned på siden til punktet Yderligere oplysninger i bunden, skal punktet Slået til være markeret, der hvor der står Højdekorrektioner. Det er det som standard, når Garmin Connect bruges sammen med Forerunnerurene. Er det ikke aktiveret, så gør det ved at klikke på punktet. Ved at slå højdereduktion til og fra kan du se, hvor stor korrektionen er.

På 10-km-turen i figur A og B ses forskellen tydeligt. Kurven i figur B er ikke højdekorrigeret og er fyldt med mærkelige udsving. Resultatet er en højdeforøgelse på hele 163 meter, hvilket på ingen måde passer med løberuten, der foregik på en rute med få bakker. Figur A har højdekorrektion slået til og viser et mere nøjagtigt billede. Her er højdeforøgelsen også kun på 38 meter.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: