Produktinfo Træningsur med pulsfunktion samt hastigheds- og distancemåling via ekstern GPS eller skosensor.

Delikat løbeur

Polars RCX3 kan næsten det samme som storebror, men i et noget mere fikst design.

Polar RCX3 | |

Funktion: Enkel brugerflade og gode træningsfunktioner. Lidt for lav lyd.

Kvalitet: Super lækkert forarbejdet. Intet at klage over der.

God til prisen: Let, lækkert og velfungerende, men heller ikke billigt.

Konklusion: Polar RCX3 er et super fedt løbeur, der scorer point på lav vægt, godt design, enkel brugerflade og fine træningsfunktioner. Det tilhørende træningssite er af ypperlig kvalitet og perfekt til dig, der kan lide at nørde med træningen. Men lydsiden kikser.

Pris: 2.199 kr. (m. G5-GPS)

www.polar.dk

Polar RCX3

Sidste år lancerede Polar deres første ur i 3 år. RCX5 hed det, og det fik 6 stjerner i Aktiv Træning. Nu er lillesøsteren RCX3 på banen, og der er tale om et ur med mange af de samme kvaliteter som RCX5.

Det vil sige eksklusivt design, lav vægt, stort display, gode trykfaste knapper samt en masse velfungerende træningsfunktioner som puls, fart og distance. De 2 sidstnævnte måles enten via den lille, eksterne GPS-sender eller en sensor i skoen. Begge dele fungerer glimrende.

Polar RCX3's forcer er i vores øjne den lave vægt og den suveræne brugervenlighed – både når det skal sættes op og under brug – samt ikke mindst den avancerede hjemmeside, Polar Personal Trainer, der byder på et utal af analysemuligheder.

En markant anke er dog urets lave alarmlyd, der fx markerer intervalpauser. Det er en vigtig funktion, men selv på højeste niveau er den nem at overhøre.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: