Fakta: Træningsur og aktivitetsmåler, der også kan parres med pulsmåler. Vandtæt.

Enkelt og godt

Garmin Forerunner 225 er mærkets første løbe-GPS-ur med optisk pulsmåler. Det fungerer overbevisende.

## Garmin Forerunner 225 | |

Plus: Pulsmåling om håndleddet. Superenkel brugerflade.

Minus: Har kun løbefunktioner.

Pris: 2.399 kr.

Konklusion: Garmins første ur med optisk pulsmåling er meget vellykket. Brugerfladen er superenkel, og pulsmålingen præcis og brugbar. Funktionerne er velvalgte og gode, men ambitiøse løbere vil savne flere intervalfunktioner.

www.garmin.dk

Tag det på, tryk start, og løb. Noget af det mest imponerende ved Garmins nye løbeur er, at et så relativt avanceret GPS-ur er så let at bruge.

Forerunner 225 er Garmins første ur med optisk pulsmåler. Det vil sige, at uret måler pulsen i håndleddet frem for om brystet og altså ikke kræver et brystbælte. Funktionen virker, stort set så snart du tager uret på, og den er meget præcis. Det skal sidde stramt om håndleddet, men det generer ikke, da der er en blød gummiring omkring selve pulsmåleren, der sikrer optimal forbindelse mellem ur og håndled.

Uret er enkelt at sætte op, og når du løber, kan du let overskue, hvilken pulszone du er i, via et grafisk farvedisplay. Stor fordel, når du er i rød zone! Du kan overføre alle data til Garmin Connect via kabel eller Bluetooth. Uret har dertil accelerometer, så det også registrerer bevægelse, når der ikke er GPS-signal. Du kan programmere intervaltræning og lave rimelig avancerede sessions. FR 225 er et avanceret løbeur, men et, der er eksemplarisk let at bruge i hverdagen.

Pulsmåler: Hvad er bedst? Find ud af det her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: