Find nye løberuter

Find nye, spændende ruter på Garmin Connect, og overfør dem til dit GPS-ur, som oven i købet kan vise dig vej på ruten.

2. november 2010

Mangler du nye, spændende ruter at træne på, kan dit GPS-ur også hjælpe dig her. Ved at overføre andres træningsruter til dit GPS-ur kan du finde nye stier og veje, som du måske slet ikke vidste var gode løbe- eller cykelruter. Det er fx gavnligt, hvis du er i nærheden af en skov, som du ikke kender.

Ved at finde andres ruter kan du være sikker på, at du finder en god og løbeegnet rute. Du behøver ikke kende de personer, som du trækker træningsruter fra. Alle, der har sat deres Garmin Connect-konto til at være offentlig i indstillingerne, tilbyder deres ruter på Garmin Connect. Det er bare at snuppe dem og lægge dem ned i dit GPS-ur og så af sted.

Garmin FR 305 |

Sådan gør du:

Stifinder

  • For at komme hen til det ønskede område i verden, hvor du vil finde nye ruter, skal du skrive bynavn og land i feltet Starter nær. Skriv fx Århus, Danmark, og tryk på Søg.

  • Nu kommer der et kort frem med forskellige symboler. Et klik på symbolerne vil give en kort beskrivelse af rutens længde, og hvilken tid den er gennemført på.

  • Klikker du på Zoom til aktivitet, vil kortets målestok ændre sig, så du kan se hele ruten, og klikker du på Vis detaljer, får du vist ruten og alle data, som du kender det fra dine egne træningspas i Garmin Connect.

  • Når du har fundet en passende rute i det ønskede område, så klik på Vis detaljer. Hvis du bruger et FR 305, skal du nu forbinde det til computeren med USB-kablet og klikke på Send til enhed under kortet.

  • I pop op-vinduet skal du sikre dig, at det rigtige GPS-ur er valgt, og derefter trykke på Send bane. Når der står Banen er sendt til enheden i pop op-vinduet, har du succesfuldt lagt banen ned i dit GPS-ur.

Følg din nye bane:

  • Tryk på Mode-knappen.

  • Vælg Træning med piletasterne, og tryk på Enterknappen.

  • Vælg på samme måde Baner, og vælg så den nyligt overførte bane, og tryk på Enter-knappen.

  • Nu er Start på banen markeret, og igen trykker du på Enter-knappen.

  • Du kan få hjælp til at finde frem til banens startsted ved at trykke på Mode-knappen. Et tryk viser dig et minikort, hvor banen er indtegnet. Du kan indstille størrelsesforholdet på pileknapperne.

  • Et tryk igen på Mode-knappen giver dig en kompaspil, du kan styre efter for at finde hen til banens startpunkt. Du skal bevæge dig, før pilen viser den korrekte pejling.

  • Når du er i nærheden af startpunktet – det behøver ikke at være helt nøjagtigt, bare cirka 20-50 m fra – trykker du på start/stop-knappen for at starte banen.

  • Når du er på rette spor, vil uret skrive Bane fundet i displayet.

  • Undervejs på ruten vil du sandsynligvis opleve, at uret siger Afvigelse, selvom du befinder dig korrekt på banen, og opfordrer til, at du trykker på Enter-knappen. Det behøver du dog ikke, da uret automatisk selv slukker for beskeden, når banen er fundet igen.

  • Når du kommer i mål, spiller uret en lille melodi og fortæller, om du har tabt eller vundet. Vær opmærksom på, at du selv skal stoppe træningsturen, når du når til slutningen af banen, ved hjælp af stop-knappen.

|

Garmin FR 310XT |

Sådan gør du:

Stifinder

  • For at komme hen til det ønskede område i verden, hvor du vil finde nye ruter, skal du skrive bynavn og land i feltet Starter nær. Skriv fx Århus, Danmark, og tryk på Søg.

  • Nu kommer der et kort frem med forskellige symboler. Et klik på symbolerne vil give en kort beskrivelse af rutens længde, og hvilken tid den er gennemført på.

  • Klikker du på Zoom til aktivitet, vil kortets målestok ændre sig, så du kan se hele ruten, og klikker du på Vis detaljer, får du vist ruten og alle data, som du kender det fra dine egne træningspas i Garmin Connect.

  • Når du har fundet en passende rute i det ønskede område, så klik på Vis detaljer. Klik på Send til enhed under kortet.

  • I pop op-vinduet skal du sikre dig, at det rigtige GPS-ur er valgt, og derefter trykke på Send bane. Når der står Banen er sendt til enheden i pop op-vinduet, har du succesfuldt lagt banen ned i dit GPS-ur.

Følg din nye bane:

  • Tryk på Mode-knappen og vælg herefter Træning ved at trykke på pile-knapperne og Enter.

  • På samme måde vælger du Baner, og herefter vælger du en bane på listen.

  • Nu er Start på banen markeret, og igen trykker du på Enter-knappen.

  • I det vindue, der nu kommer frem på skærmen, kan du se, hvor langt du er fra startpunktet på banen. Du kan få hjælp til at finde frem til banens startsted ved at trykke på Mode-knappen.

  • Et tryk viser dig et minikort, hvor banen er indtegnet. Du kan indstille størrelsesforholdet på pileknapperne. Et tryk igen på Mode-knappen giver dig en kompaspil, du kan styre efter for at finde hen til banens startpunkt. Du skal bevæge dig, før pilen viser den korrekte pejling.

  • Når du er i nærheden af startpunktet – det behøver ikke at være helt nøjagtigt, bare cirka 20-50 m fra – trykker du på start/stop-knappen for at starte banen.

  • Brug kompaspilene eller minikortet til at finde rundt på banen. Når du er på rette spor, vil uret skrive Bane fundet i displayet. Det er klart nemmest at finde vej rundt på banen med minikortet slået til. Sæt det til 50-100 m i målestok (skift målestok på piletasterne), og du kan tydeligt se, hvor du befinder dig i forhold til banen, og hvornår du skal dreje.

  • Undervejs på ruten vil du sandsynligvis opleve, at uret siger Afvigelse, selvom du befinder dig korrekt på banen, og opfordrer til, at du trykker på Enter-knappen. Det behøver du dog ikke, da uret automatisk selv slukker for beskeden, når banen er fundet igen.

  • Når du kommer i mål, spiller uret en lille melodi og fortæller, om du har tabt eller vundet. Vær opmærksom på, at du selv skal stoppe træningsturen, når du når til slutningen af banen, ved hjælp af stop-knappen.

|

Garmin FR 405 |

Sådan gør du:

Stifinder

  • For at komme hen til det ønskede område i verden, hvor du vil finde nye ruter, skal du skrive bynavn og land i feltet Starter nær. Skriv fx Århus, Danmark, og tryk på Søg.

  • Nu kommer der et kort frem med forskellige symboler. Et klik på symbolerne vil give en kort beskrivelse af rutens længde, og hvilken tid den er gennemført på.

  • Klikker du på Zoom til aktivitet, vil kortets målestok ændre sig, så du kan se hele ruten, og klikker du på Vis detaljer, får du vist ruten og alle data, som du kender det fra dine egne træningspas i Garmin Connect.

  • Når du har fundet en passende rute i det ønskede område, så klik på Vis detaljer. Klik på Send til enhed under kortet.

  • I pop op-vinduet skal du sikre dig, at det rigtige GPS-ur er valgt, og derefter trykke på Send bane. Når der står Banen er sendt til enheden i pop op-vinduet, har du succesfuldt lagt banen ned i dit GPS-ur.

Følg din nye bane:

  • Tryk og hold Menu nede. .

  • Vælg Træning ved at rulle på ringen og tryk på Enter knappen.

  • Vælg herefter Baner, og vælg en bane på listen.

  • Vælg Start på banen og tryk herefter på Start. I det vindue, der nu kommer frem på skærmen, kan du se, hvor langt du er fra startpunktet på banen. Du kan få hjælp til at finde frem til banens startsted ved at trykke på ringen, hvor der vil komme et kompas frem, som du kan styre efter hen til banens startpunkt. Du skal bevæge dig, før pilen viser den korrekte pejling. Hvis du står stille, kan du ikke regne med retningen.

  • Når du kommer ind på banen, viser uret meddelelsen På banen. Brug kompaspilene til at finde rundt på banen. Når du følger en bane i træningstilstand, skal du trykke på ringen for at få vist navigationssiden. Når du starter en bane, vil din Virtual Partner også starte banen. Hvis du forvilder dig væk fra banen, viser uret meddelelsen Afvigelse. Brug navigationssiden til at finde tilbage til banen.

  • Hvis du vil stoppe en bane manuelt, skal du trykke på Stop, og herefter trykke på Reset og holde den inde. Når du kommer i mål, fortæller uret om du har tabt eller vundet. Vær opmærksom på, at du selv skal stoppe træningsturen, når du når til slutningen af banen, ved hjælp af stop-knappen.

|

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: