Læs også

Klog klods

Fakta: Fitnesstracker med flot farvetouchskærm og indbygget pulsmåler. Virker med Samsungs nye smartphones og tablets.

Flot hardware, trist software

En fremragende skærm kan ikke redde den nye fitnesstracker fra Samsung.

## Samsung Gear Fit | |

Plus: Ekstremt flot skærm og mange funktioner.

Minus: Upræcise målinger og fitnesstrackerfunktioner, der ikke rigtig virker. Høj pris.

Pris: 1.300 kr.

Konklusion: Hardwaren er fremragende, og armbåndet rummer mange fine og perspektivrige funktioner. Men brugerfladen er mangelfuld og ugennemarbejdet.

www.samsung.com

Har du ikke fået nok af gadgets, der skal oplades, synkroniseres og tjekkes, så er Samsung Gear Fit et interessant produkt.

Den avancerede fitnesstracker gør sig bemærket med en fremragende, buet touchskærm med flot opløsning og fin fingerkontrol og med sine smartwatchfunktioner, der gør dig i stand til at modtage opkald og beskeder fra din Samsung-telefon på armbåndet (via Bluetooth).

Som fitnesstracker byder armbåndet – på papiret – ind med en række flotte funktioner. Det har en skridttæller og træningsfunktioner til løb og cykling, en søvnmåler og mest nyskabende en indbygget pulsmåler, der måler din puls ved håndleddet. I praksis ser det dog lidt mindre pænt ud.

Skridttælleren er ikke særlig præcis, og det samme gælder for løbe- og cykelfunktionerne. Også brugerfladen halter. Fx skal du selv huske at starte og stoppe både din pulsmåling, din søvnmåling og din skridttæller. Det betyder, at registreringen nemt bliver lidt tilfældig og dermed upræcis ift. konkurrerende armbånd, der registrerer din sundhed, lige så snart de sidder om håndleddet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: