GPS-ure til løb og multisport

På markedet for GPS-ure findes modeller til forskellige behov og prisklasser. Men, hvordan vælger du i junglen af GPS-ure? I stortesten her bliver du introduceret til GPS-ure til både løb og multisport, og vi kårer testvindere og de bedste køb.

29. september 2014 af Peter Hyldahl.

Umiddelbart kan markedet for GPS-ure virke som et rendyrket Garmin-land, men læser du vores stortest, vil du finde flere fuldgode alternativer til den amerikanske GPS-gigant.

Vi har testet GPS-ure, der matcher løb og multisport, men som også kan bruges til andet. Foretrækker du enkle GPS-ure med få løbefunktioner til 1.000 kr., eller er du mere til avancerede GPS-ure, der prismæssigt ligger omkring 4.000 kr.?

18 GPS-ure er testet

Vi har testet 18 GPS-ure ud fra 6 kriterier – hvordan er funktionen under brug, hvordan er det på armen, kvaliteten af funktionerne, kvaliteten af de forskellige GPS-ure, hvordan GPS-funktionen virker og hvordan urenes hjemmesider fungerer.

GPS-ure til alle behov GPS-ure til løb er typisk lidt billigere end de til multisport af gode grunde, men er du cykelfreak, så kan du sagtens få brugbare data som puls og tid pr. km. ud af et ur, som primært er til løb.

Har du brug for mere avancerede informationer, eller dyrker du fx triatlon, så kan et multiur være løsningen for dig.

Log ind og se hele stortesten af GPS-ure.

Sådan tester Aktiv Træning |

GPS-urenes mange specifikke funktioner kan du læse om på nettet eller på æsken. Vores opgave her er at pille dem ud af emballagen, mærke og trykke på dem, tænde dem og vurdere, om opsætningen er noget, vi almindelige brugere kan finde ud af, eller om man skal være IT-nørd for at få det til at fungere.

Vi har haft urene ude i fuld action med både jævne hyggemotionister og ambitiøse triatleter. Hvert ur er udsat for mindst 10 timers test under diverse forhold. Vi har prøvet dem i alverdens terræn og under alskens forhold – og på ruter med en kendt distance, bl.a. for at vurdere GPS-præcisionen. Vi har også testet, hvor hurtigt urene finder satellitter.

Multisportsurene er også testet på cykel og både i havet og indendørs i svømmehal, hvis de har den feature. Tæller de her distancen præcist? Indendørs bruges nemlig en bevægelsessensor i uret og ikke GPS.

Vi har også kigget på viften af funktioner i de forskellige ure: Har de reel værdi, eller er der snarere tale om en gimmick?

TESTKRITERIER Vi har testet træningsurene ud fra følgende kriterier. De vægter alle lige meget og er ikke i prioriteret rækkefølge.

  • Funktion under brug: Hvordan er uret under træningsbrug? Er skærmen læsbar i løb? Er det let at scrolle mellem funktioner? Og er knapperne til at betjene?

  • På armen: Uret skal sidde godt og stramt uden at genere. Er der andre sensorer, tester vi, om de er lette eller vanskelige at få på.

  • Funktioner: Ikke kun antallet, men kvaliteten af dem. Er der fx højdemåler, skal den være præcis. Er der navigation, skal den kunne bruges til noget. Og kan uret fx rent faktisk lede dig tilbage til udgangspunktet?

  • Kvalitet: Hvordan er design og kvalitet? Føles det lækkert? Er looket i orden? Kan det evt. gå som hverdagsur?

  • GPS: Er GPS’en hurtig og præcis? Holder den signalet? Også dybt inde i skoven?

  • Hjemmeside: Kan du overføre data til hjemmeside – og sker overførslen nemt? Er hjemmesiden god og nem?

VALUTA FOR PENGENE Alle produkterne er ved dette punkt vurderet i forhold til deres pris, altså hvor god sammenhæng der er mellem produktet og prisen. Vi angiver de oplyste vejledende priser – ofte kan en given model findes billigere i butikkerne eller på nettet.

SAMLET VURDERING Urenes samlede karakter bygger på en helhedsvurdering af brugsoplevelsen med særligt fokus på alle de forskellige testkriterier.

|

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: