© Istock

Her er det bedste GPS-ur

Er du på udkig efter et nyt GPS-ur? Vi har testet 15 af markedets bedste GPS-ure - både de enkle, billige ure og de dyre multiure.

20. oktober 2017 af Martin Kreutzer.

Mange af os vælger at bruge en af de udmærkede apps til smartphonen for at tracke vores løb eller anden sport. Men selv ikke den bedste app slår et godt GPS-ur. Uret er lettere at have med, nemmere at kigge på og betjene og noget mere robust end en smartphone. Og vil du have telefonen med som musikafspiller eller for at have kontakt med hjemmet, er en ny tendens blandt GPS-urene, at de kommunikerer med mobilen. Så kan du se SMS’er og andre notifikationer på urets skærm! Derudover går trenden mod, at du selv kan skræddersy urets display via hjemmesider og apps.

Prisen for et GPS-ur begynder omkring 1.000 kr. Ofrer du mere, får du adgang til alle de avancerede funktioner som pulsmåling med grafisk display. Testen her viser, at ingen ure falder igennem med graverende fejl – det er alle o.k. køb – men også at mangfoldigheden er stor, hvad angår udformning og features. Så der er ure for enhver smag og alle behov.

Find dit nye GPS-ur

Download pdf'en nedenfor, se den store test og find dit nye GPS-ur. Vi har bl.a. testet modeller fra Garmin og Polar.

Sådan tester Aktiv Træning

Et GPS-ur skal være hurtigt til at finde satellitter og helst kunne fastholde dem på hele turen, uanset om det foregår på vej eller i skov. Derfor er alle ure prøvet under mange forskellige og ofte vanskelige forhold for at se, om de kan holde kontakten. Denne del er generelt blevet kraftigt forbedret på nyere GPS-ure.Alle urene er prøvet af flere testere og i denne test også i flere lande. Er der højdemåling i uret, er dette også blevet testet og sammenholdt med de videnskabelige målinger, der findes på de bakker og bjerge, vi har prøvet dem på, for at teste præcisionen. Det samme gælder målingen af distance, som er udmålt over kendte og opmålte strækninger på vej. Vi har ikke noteret nogen store afvigelser på dette punkt.

TESTKRITERIER Vi har testet hvert enkelt GPS-ur ud fra følgende kriterier:

  • Ibrugtagning: Er uret let at sætte op til den enkelte atlet, og er der en rød tråd i måden, det bruges på?
  • Funktioner: Hvor mange og ikke mindst hvor brugbare er de enkelte funktioner? Kan de bruges til noget i praksis, eller er der tale om ‘gimmicks’?
  • Skærm: Kan skærmens visninger indstilles, er den let at aflæse i høj fart, og hvordan håndterer den sollys?
  • Betjening: Er knapperne placeret hensigtsmæssigt, og kan de betjenes let, når pulsen er høj og håndfladerne svedige?
  • GPS-signal: Skal du vente længe med at få GPS-signal, eller er uret klar, få sekunder efter at du har trykket på start?
  • Design: Er uret så pænt, at det kan bruges til hverdag, og hvordan er kvaliteten i materialerne?

PRIS Vi angiver de vejledende priser – ofte kan modellerne dog findes billigere i butikkerne eller på nettet.

SAMLET VURDERING Produktets samlede karakter bygger på en helhedsvurdering af brugsoplevelsen med særligt fokus på alle de forskellige testkriterier.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: