Løb om kap med dig selv

Brug dit GPS-ur til at løbe om kap med dig selv på en rute, som du har løbet før. På uret kan du følge med i, hvordan du klarer dig i forhold til din sidste tur på ruten.

2. november 2010

Har du en rute, som du løber jævnligt, kan du sætte den virtuelle partner til at gengive dit tempo, sidst du løb turen. Når du løber ud på ruten, kan du således se på uret, om du løber hurtigere eller langsommere, end sidst du løb ruten.

I modsætning til hvis man programmerer den virtuelle partner til at løbe en fast distance på en bestemt tid, så holder den virtuelle partner ikke et konstant tempo her. Den følger nøjagtigt dit tempo på din sidste tur, og har du fx sat farten ned på vej op ad en bakke eller stået og ventet på rødt lys i en fodgængerovergang, så gør din virtuelle partner det også på uret.

Det bliver altså en mere realistisk virtuel partner, som du er oppe imod. For at du kan bruge funktionen, kræver det, at du har løbet ruten før med GPS-uret tændt og så at sige lagret ruten i uret.

Garmin FR 305

Indstil dit ur:

  • Tryk på Mode-knappen.
  • Vælg Træning med piletasterne, og tryk på Enter-knappen.
  • Vælg på samme måde Baner og herefter Opret ny.
  • Uret viser nu de træningspas, der er lagret i uret, og du skal nu vælge den dag, hvor du løb den ønskede rute, og trykke på Enter-knappen.
  • Har du ikke gemt andre baner på dit ur, vil den blive navngivet Løb 000 (du kan selv give den et passende navn ved at trykke på Enterknappen, når navnet er markeret, og så bruge pileknapperne til at finde de rette bogstaver).
  • Når du har gjort det, så tryk på Mode-knappen for at komme tilbage.
  • Nu kan du se din nye bane på skærmen. Vælg den, og tryk på Enter-knappen, og vælg Start på banen.
  • Brug pileknapperne til at finde frem til vinduet med din virtuelle partner. Tryk på start/stopknappen, når du er klar til at sætte gang i kapløbet med dig selv (start samme sted, som sidst du løb banen).
  • Undervejs på ruten vil du sandsynligvis opleve, at uret siger Afvigelse, selvom du befinder dig korrekt på banen, og opfordrer til, at du trykker på Enter-knappen. Det behøver du dog ikke, da uret automatisk selv slukker for beskeden, når banen er fundet igen.
  • Når du kommer i mål, spiller uret en lille melodi og fortæller, om du har tabt eller vundet. Vær opmærksom på, at du selv skal stoppe træningsturen på stop-knappen, når du er kommet i mål.

Garmin FR 310XT

Indstil dit ur:

  • Tryk på Mode-knappen og vælg Træning ved at trykke på pile-knapperne og Enter.
  • På samme måde vælger du Baner, og herefter vælger du en bane på listen.
  • Hvis du ikke tidligere har valgt nogle baner, skal du trykke på Ny, og uret viser nu de træningspas du har lagret i uret.
  • Herefter vælger du det ønskede træningspas og trykker på Enter-knappen.
  • Du kan ændre navnet på banen ved at trykke på Rediger banen og trykke dig frem til de ønskede bogstaver ved, at trykke på pile-knapperne.
  • Vælg Start på banen og tryk på Start.
  • Historikken registreres selvom du ikke befinder dig på banen. Hvis du vil afslutte en bane manuelt, skal du trykke på Stop og trykke på Reset og holde den nede.

Garmin FR 405

Indstil dit ur:

  • Tryk og hold Menu nede.
  • Vælg Træning ved at rulle på ringen og tryk på Enter knappen.
  • Vælg herefter Baner, og vælg en bane på listen.
  • Vælg Start på banen og tryk herefter på Start.
  • Historikken registreres, selvom du ikke befinder dig på banen. Hvis du vil afslutte en bane manuelt, skal du trykke på Stop og trykke på Reset og holde den nede.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: