Læs også

Enkelt og godt

Fakta: Løbeur med GPS, puls og mobilforbindelse. Vandtæt. Vægt: 44 gram. 16 timers batteritid.

Luksuriøst løbeur

Garmins nye high-end-løbeur, Garmin Forerunner 630, løfter baren opad, men vil være overkill for de fleste.

## Garmin Forerunner 630 | |

Plus: God brugerflade. Dejligt med navigation. God størrelse.

Minus: Pris. Lidt plastikagtig rem. Touchskærm er følsom i regnvejr.

Pris: 3.799 kr. inkl. pulsrem.

Konklusion: Garmin Forerunner 630 er et ur for de kræsne, der sætter pris på løbetekniske data og diverse tests og estimater, og som sådan er det fremragende. Prisen er tårnhøj, og langt de fleste vil kunne nøjes med et af Garmins billigere ure.

www.garmin.com

Garmin har just opdateret hele sin linje af løbeure og lanceret nye versioner af både mid- og high-end-modellerne. Her har vi testet det nye topur FR 630. Ligesom sin forgænger er det et fremragende løbeur, der kan tilfredsstille selv den mest kræsne løber.

Mængden af funktioner er imponerende, og i forhold til den tidligere version har uret fået en metronom, der med lyd og summen kan hjælpe dig med at holde den rigtige kadence, samt smartconnections, så du kan få notifikationer fra mobilen og styre din playliste og dertil mulighed for at downloade nye apps og skærmvisninger til uret.

Endelig har det fået aktivitets- og søvntracker, mere avanceret GPS-styring samt simpel navigation. Det sidste har vi altid savnet. Det er alt sammen godt.

De største forbedringer er dog i vores bog på brugerfladen. Det er ganske enkelt nemmere at styre igennem de forskellige træningsapps og at sætte dem op (mere Apple-agtigt). Knapperne har fået nye, enklere funktioner, og touchskærmen er også markant forbedret. Den er blevet større og følsommere, men også lidt svær at bruge i regnvejr.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: