Planlæg din træning

Polar FT80 og FT60 kan planlægge din træning for dig. På den måde sikrer du, at du får trænet med præcis den intensitet, du skal.

18. november 2010

Vil du have et blidt og venligt los bagi, er det rigtig motiverende at få uret til at definere nogle konkrete træningsmål for dig. På baggrund af dine personlige motiver kan du få uret til at sætte klare retningslinjer for, hvor meget du ideelt set bør træne i løbet af ugen. Både tid og intensitet er medtaget i programmet.

Efter hvert træningspas kan du se, hvor meget af ugens kvote du har realiseret, og dermed også blive tvunget til at løfte intensiteten, hvis du har en tendens til kun at træne i de lave pulsområder. Eller blive opfordret på displayet til at tage den med ro, hvis du hører til dem, der altid giver den fuld skrue under træning og ikke også får plejet kroppen med lavintens træning.

Det er nemt at aktivere dit personlige træningsprogram, som definerer, hvor meget du i løbet af en uge skal træne i 3 forskellige intensitetszoner:

Sådan gør du

  • Tryk 2 gange på bladre ned-tasten, og gå ind i Applications.

  • Vælg Training program. Tryk Yes til Create new program.

  • Vælg med bladre ned eller bladre op-tasterne, om du vil forbedre din kondition med Improve fitness eller maksimere din kondition med Maximize fitness.

  • Sidstnævnte forudsætter, at du er i god form og kan holde til at træne næsten dagligt. Bekræft dit valg med valgtasten.

  • Herefter kan du enten vælge at se målene for ugen med tryk på valgtasten eller gå tilbage til uret ved at holde returtasten inde.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: