Produktinfo Pulsur med mulighed for tilkøb af skosensor, GPS og Speed Sensor til cykel. Mange avancerede træningsfunktioner. Pulsbælte, der virker i vand. Trådløs dataoverførsel via USB.

Polar er tilbage

Sublimt træningsur fra Polar udfordrer Garmins domninans på markedet.

## Polar RCX 5 | |

Brugsoplevelse: Det kræver minimal teknologisk snilde at betjene RCX 5.

Kvalitet: Super kvalitet, selvom urremmen virker lidt sart.

God til prisen: Polar RCX 5 er dyrt - især med tilkøb, men det er pengene værd.

Konklusion: Du skal acceptere at GPS'en er ekstern. Gør du det rammer Polars nye model lige i bulls-eye for både løbere og især triatleter. I vores øjne er GPS-løsningen her en fordel, der sikrer lang batteritid, stort display og gør uret let om håndledet.

Pris: 2.999 kr. (inkl. GPS)

www.polar.dk

Polar RCX 5

Det er 3 år siden Polar har sendt et løbeur på gaden, men finnernes nye ur RCX5 har i den grad været værd at vente på. Vi er vildt begejstrede over det lækre og ekslusive design, det store display, den meget brugervenlige menuflade og den ekstrem nemme dataoverførsel til træningssoftwaren.

Der følger en velfungerende fodsensor med uret, og som altid hos Polar, kan du købe en række eksterne enheder til uret såsom GPS og Speed Sensor til cykel. Især GPS'en fortjener hæder for den er hurtig og præcis og lille og let.

Uret fungerer fortrinligt som løbeur, men er tænkt som et multisportsur, hvor du nemt veklser mellem opsætninger til løb, cykling, svømning eller anden sport. Det er i vores øjne lige nu markedets bedste ur til multisportsatleter.

Nogle klandrer Polar for ikke at integrere GPS´en i uret. Vi er ikke enige. Ved at skille tingene ad, får du et smalt og let træningsur med et kæmpe display og batterilevetid på op til et år.

Triatleternes favorit

Triatleter og svømmere vil sætte pris på, at uret kan vise pulsen i vand.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: