Undgå, at sportstasken kommer til at lugte
Undgå, at sportstasken kommer til at lugte

Med nogle helt enkle tip undgår du, at sportstasken kommer til at lugte fælt.

© iStockphoto

Sådan undgår du, at sportstasken kommer til at lugte

Med et par enkle tip kan du sørge for, at sportstasken forbliver ren og fri for bakterier.

29. september 2017 af Hans W. Gottlieb

Våde håndklæder, fugtigt træningstøj og stinkende sko gør træningstasken til et slaraffenland for bakterier, der får et optimalt miljø at arbejde i. Det kan måske lyde uskadeligt, men en engelsk stikprøve viser faktisk, at hver tredje sportstaske indeholdt coliforme bakterier, og så er det pludselig ikke så sjovt længere. Udover at være ekstremt ulækkert, så kan colibakterierne i værste fald gøre os syge med bl.a. opkast og diarré. Her er et par tips til at holde sportstasken ren:

Brug en plastikpose

Put det våde træningstøj og de sure træningssko i en plastikpose, inden du pakker det hele i tasken efter træning.

Hæng tasken til luftning

Tøm træningstasken som det første, når du kommer hjem, og hæng den åbne, tomme taske til luftning – gerne udendørs.

Tør tasken af

Med jævne mellemrum bør du tørre indersiden af tasken samt hankene af med en desinficerende vådserviet.

Brug gel-poser

Brug de små, hvide poser med teksten ‘Silica Gel’, der ofte ligger i kasser med nye sko, elektronik eller tøj. Smid dem i bunden af tasken. De absorberer dårlig lugt. Alternativt skulle ubrugte te-poser også kunne suge fugt og lugt til sig.

Læg tasken i blød

Læg evt. tasken i blød i et par timer i en 50/50-blanding af klar, ufarvet eddike og vand eller i Rodalon Sportsvask, hvis lugten ikke går væk med luftning. Tjek desuden vaskeanvisningen på tasken og giv den jævnligt en tur i vaskemaskinen, hvis den kan tåle det.

Stå du og mangler en god sportstaske til din træning eller trænger den gamle til en udskiftning, så kan du lige nu få en lækker kvalitetssportstaske fra Salomon sammen med 2 numre af Aktiv Træning til en meget stærkt pris. Se mere lige HER.  

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: