Produktinfo 3 x linser, transportæske, pudseklud. Vægt: 23 gram

Skarp brille, skarp pris

Brillerne blev testvinder foran en stribe dyrere briller og beviser med et fedt design, lav vægt og et suverænt fit på hovedet, at fede sportsbriller ikke behøver at koste boksen.

## Swiss Eye Novena | |

Konklusion: De funktionelle egenskaber er i top, og designet lige i skabet. For en fair pris får du derfor et par topmoderne briller.

Pris: 799 kr.

www.swisseye.com

Visuelt tager de kegler og var nogle af de briller, som vores testere straks satte på næsen. Pasformen er også god. Med den lave vægt hviler de nærmest umærkeligt på næsen. Den bløde, trinløst justerbare næsebro er med til at understøtte den gode oplevelse, ligesom blødt gummi på de lige brillestænger danner en ganske fin kontaktflade.

Der kan ikke justeres på brillestængerne, hvilket dog i praksis er uproblematisk, for pasformen er lige i øjet og stellet smidigt nok til at favne stort set alle ansigtsformer. Linserne skærmer fremragende af og ligger tilpas langt fra ansigtet til, at brillerne ikke dugger.

Der følger tre linser med i pakken. Udskiftningen er nem, når først man får taget på næsebroen, der flyttes med over. Det er primært her, under håndteringen af stellet, at man mærker forskellen i forhold til high-end-segmentet. Stellets plastkvalitet føles billig. Rent funktionelt betyder det ikke noget, men det føles en kende skrøbeligt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: