Her er de 12 bedste ski-apps

Vi har samlet 12 ski-apps, som du ikke kan undvære på din skiferie. De hjælper dig med alt fra planlægning til træning, viser vej til den bedste off pist og guider dig til den sjoveste afterski.

18. december 2013 af Morten Lund

Skiferien nærmer sig, så vi har samlet de 12 bedste apps til din skiferie. Få bl.a. din egen personlige skiinstruktør, track dit løb, undgå ømhed med gode træningsøvelser og tag off pist uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Skiresort Info

Til iPhone og Android Pris: Gratis

Hvad kan den: Er du i færd med at planlægge årets skitur, eller sidder du bare med abstinenser og glæder dig til at komme af sted? Download Skiresortinfo og hent langt det meste af den information, du behøver.

Her kan du zoome ind og finde oplysninger om skiresorts i hele verden. Alt fra de største steder i USA og Alperne til mindre kendte områder i Asien eller Sydamerika. Du kan enten søge på skisteder i nærheden, søge på navnet eller finde området via kontinent, land og en liste over navne.

Derudover kan du for hver enkelt skiområde også se snemeldinger, vejrudsigt, åbningstider, pistekort, liftkortpriser og få en vejledning til, hvordan du hurtigt og nemmest kommer til området.

Hvem er den til: Til dig der skal planlægge skituren eller bare elsker at surfe rundt og undersøge andre skiområder. App’en giver dig let adgang til information fra hele verden, som ville tage evigheder at samle selv.

Fordele: I sammenligning med andre lignende apps samler Skiresortinfo nemt og overskueligt informationer om skiløb fra hele verden.

Angle Meter

Til iPhone og Android Pris: Gratis

Hvad kan den: Angle Meter måler, hvor hvor stejl pisten er. Læg din stav ned på bakken og put din telefon oven på. Så får du en præcis måling af pistens hældning i grader.

Indeholder endda en funktion, hvor du kan tage et billede af pisten, du kører på, så du kan dokumentere overfor dine venner, at du har kørt fx Hahnenkamms Mausefalle med 73% hældning. Som ekstra lir har den også et vaterpas, hvis du skulle få brug for det.

Hvem er den til: For dig der altid ender i en diskussion med dine venner om, hvor stejl pisten i virkeligheden er.

Log ind som abonnent her og få de sidste 10 ski-apps

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: