Produktinfo 3-lags Gore-Tex-skibuks. Bl.a. benventilation, velcrojustering og forstærkninger. Str. S-XXL.

Kræs til skipisten

Black Light Pants imponerer med et væld af detaljer som super ventilation og ekstra slidstyrke.

## Peak Black Light 3L Pants | |

Brugsoplevelse: Kropsnært snit, funktionelle detaljer og gode materialer. Strålende.

Kvalitet: Forarbejdning og materialekvalitet er på højeste niveau.

God til prisen: Vil man rigtig forkæle sig selv, er Peak Black Light 3L det rette valg.

Konklusion: Kvalitets-skibuks, der bare sidder! De mange små detaljer scorer konstant point, når man er ‘i gang’, og man kan kun imponeres over graden af gennemtænkthed. Eneste lille minus er, at lynlåsen ikke er ført op bag knaplukningen i linningen.

Pris: 3.600 kr.

www.peakperformance.dk

Peak Black Light 3L Pants

Når man har fat i Peaks Black Light-serie, så er det per definition high-end-produkter (og prisen er derefter), så man skal også forvente det bedste.

Skibukserne Black Light 3L skuffer da heller ikke. Lige fra materialevalget – med 3-lags Pro Shell Gore-Tex i 2 forskellige versioner for at tilgodese både slidstyrke på de mest udsatte steder og maksimal bevægelsesfrihed – til den gennemførte pasform toppet med stribevis af fikse, funktionelle detaljer er det her en buks, der begejstrer fra første øjeblik – og dertil vinder yderligere med tiden.

Store plusser er de lange ventilationslynlåse, så man kan lyne op fra knæ til hofte og sikre hurtig udluftning af overskudsvarme (brugte vi flittigt i liften efter intensive, sveddrivende nedkørsler), samt de bløde seler med super hold og ingen trykken.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: