Stor test af de bedste sportsrygsække

Vi har gennemgået hele markedet og fundet de bedste sportsrygsække til dig, der løber eller cykler på arbejde. Eller til dig der kører skoven tynd på mountainbike og har brug for masser af gear og grej.

22. marts 2013

Der godt nyt til jer, der vil ud og investere i en ny sportsrygsæk. For markedet bugner af solide og lækre 'daypacks,' så du kan motionere på arbejde eller tage dit store sortiment af grej og gear på ryggen ud i skoven. Karakteristisk for udvalget er dog, at rygsækkene alle er meget specialiserede.

Der findes således ikke én daypack, som egner sig optimalt til alle formål. Enkelte kommer tæt på, men generelt er de rygsække, der er geniale til løb ofte knapt så gode til cykling – og omvendt.

Kompression er afgørende

Afgørende for funktionaliteten ved en rygsæk er ikke nødvendigvis, om den kan rumme 13, 18 eller 20 liter. Men derimod om den er i stand til at fastholde de medbragte genstande i hovedrummet, selv når den ikke er fyldt helt op. For intet er værre end en bærbar PC, et par sko eller blot en smartphone, der dasker tøjlesløst rundt i sækken og med jævne mellemrum hugger ind i din ryg. Derfor har vi også tillagt rygsækkenes mulighed for at komprimere indholdet stor betydning.

Fleksibelt bæresystem

Et andet særkende ved de bedste rygsække er bæresystemet, som skal spille sammen med skulderstropperne, de tværgående bælter og selve rygstykkets udformning. Her er der stor forskel på den brede masse og til de dygtigste rygsækkesnedkere. Og ligeså med kvaliteten i materialerne, hvor det svinger fra skrøbeligt og lasket til sande mesterværker som fx Mammuts Lithium Z20, der brillerer med robuste lynlåse, solide stropper og uopslideligt stof.

Find din favorit

Uanset om du cykler eller løber på arbejde, er adventureracer eller mountainbiker, så er der masser at komme efter.

Log ind som abonnent herunder

... og giv dig god tid til at dykke ned i testen. Og find så den model, der kan gøre din hverdag lidt sjovere.

Sådan har vi testet

I testen har vi først og fremmest haft fokus på rygsækkenes anvendelighed, hvor de typisk bruges til at cykle eller løbe med på vej til arbejde eller på en langtur i skoven.

For at skabe et grundlag at sammenligne ud fra er alle rygsække blevet fyldt med en basispakke bestående af et sæt sko, et håndklæde, noget skiftetøj og om muligt en 13 tommers bærbar PC. Evnen til at rumme disse genstande og holde dem på plads, når der løbes eller cykles, er et afgørende kriterium, hvis en daypack skal bruges til hverdagstransport.

Andre vigtige elementer er blandt andet den oplevede bærekomfort, der opstår i et samspil mellem rygstykket og remsystemet samt ventilationen omkring skulderstropperne og mavebæltet. Detaljer som lækkerhed, slidstyrke, generelle brugsegens

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: