Rygsække til alle formål Skal du bruge rygsækken til trailløb eller på cyklen? Eller er du på jagt efter en god allrounder til det hele? Find den rygsæk, der passer til dit behov og din pengepung, blandt 12 ret forskellige bæresystemer. © Istock

Stortest: Rygsække til løb og cykling

En lille, let sportsrygsæk er en suveræn udvidelse af træningsgarderoben. Vi tester 12 gode bud i alle prisklasser.

10. april 2015 af Claus Bjarnø og Lasse Lyhne.

En sportsrygsæk er en god investering, der åbner nye muligheder for din træning. Den er perfekt, hvis du vil ud i naturen på mountainbike eller i trailsko, men den gør også, at du kan bruge turen til arbejde til træning.

Der stilles mange krav til en sportsrygsæk. Den skal være lille og kompakt, men også kunne rumme det, du skal bruge. Den udfordring løser flere producenter med et lille hovedrum kombineret med flere større rum langs hoftebæltet og på skulderstropperne. Det er en god idé, der fordeler vægten og trykket og gavner komforten.

En anden tendens er, at rygsækkene får væskeblære. Det er en af de bedste måder at få væske på farten på, hvad enten du løber eller cykler, og så er lommen til væskeblæren god, hvis du skal klemme en lille laptop eller en A4-blok ned i tasken.

Vi har her valgt at fokusere på ret små tasker, så hvis du skal have et helt sæt tøj, sko og computer med på job, bør du gå efter mærkernes større modeller.

Find den sportsrygsæk, der passer til dit behov

Download pdf'en herunder og få den store test af 12 sportsrygsække til løb og cykling.

Sådan tester Aktiv Træning

Det er en bred kategori af rygsække, vi vurderer i denne test. Nogle er tænkt til cykelpendling til og fra arbejde. Andre er til løbependling, mens andre igen er mere raceorienterede og lavet med trailløb eller mountainbikeræs for øje. Alt det har vi naturligvis taget højde for, og vi har vurderet den enkelte sportsrygsæk i forhold til dens specifikke profil og målgruppe. Den rygsæk, der er perfekt til korte trailkonkurrencer i skoven, er således ikke nødvendigvis det bedste valg til cykelpendling til arbejde, hvor du skal have et sæt tøj og en laptop med. Vores felt af garvede testere har alligevel haft alle rygsække med på både trail-, løbe- og cykelturen for på den måde at vurdere sækkenes allroundegenskaber. For at få så nuanceret et billede af den enkelte sportsrygsæk som muligt er alle rygsækkene blevet vurderet af flere testere. Vi vil dog stadig anbefale, at du prøver rygsækken, før du køber. Pasform er som altid en delvist subjektiv størrelse.

TESTKRITERIER Vi har testet rygsækkene ud fra følgende kriterier:

  • Pasform: Hvordan sidder rygsækken både med lidt og med meget indhold? Hvor let er den at tilpasse?
  • Detaljer: Hvilke detaljer og features er rygsækken forsynet med, og hvordan fungerer de i praksis?
  • Kvalitet: Hvordan opleves kvaliteten af materialerne? Er selve metervaren god, holdbar og vandafvisende, og hvordan opleves spænder, remme, lynlåse mv.?
  • Udstyr: Hvilket ekstraudstyr følger med rygsækken i form af drikkeblære, flasker, regnovertræk og lignende, og hvordan fungerer dette udstyr?
  • Pris: Priserne varierer meget. I hvor høj grad stemmer rygsækkens pris overens med dens præstation i forhold til ovenstående kriterier?

PRIS Vi angiver de vejledende priser – ofte kan modellerne dog findes billigere i butikkerne eller på nettet.

SAMLET VURDERING Produktets samlede karakter bygger på en helhedsvurdering af brugsoplevelsen med særligt fokus på alle de forskellige testkriterier.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: