3 sunde apps

Takket være en konstant strøm af nye velfungerende apps bliver din smartphone et stadig bedre redskab i bestræbelserne på at leve sundt. Her er tre spændende bud:

28. november 2012

Til vægten

App: CO2MiOS, Android

Den nystartede danske virksomhed Champions of 2morrow har udviklet en kost-app, der fortæller dig, hvor meget du skal spise i forhold til dine vægtmål. Indtast, hvor meget du ønsker at tabe dig, og hvor aktiv du er. Så beregner appen, hvor mange kalorier du har brug for. Appen er meget konkret og angiver ikke bare måltidet i gram og kalorier, men viser dig eksakte retter, du skal spise. Den hjælper også med opskrifter.

### Til træningen **App:** Splinx _iOS, Android_ Kniber det med at samle kammeraterne til tirsdagens fodboldkamp – eller savner du nogen at cykle en tur med – så tjek appen Splinx. Den enkle app sætter dig i forbindelse med andre med samme interesse som dig selv i dit lokalområde og gør det muligt nemt og hurtigt at arrangere fx en træningstur eller en basketkamp med ligesindede. Splinx giver ligeledes mulighed for at afstemme niveau – og sågar aftale regler, inden I mødes.

Til budgettet

App: For ResteniOS, Android

Vil du gerne sætte en prop i madspildet og samtidig få budgettet til at strække lidt længere, så kan appen ‘For Resten’ være ganske nyttig. Appen, som blandt andet Forbrugerrådet står bag, hjælper nemlig med inspiration til at få brugt dine gamle madrester i køleskabet. Så har du en halv pose kartofler, der er på nippet til at spire, et kvart kålhoved og en salatrest, så tast dem ind i ‘For Resten’, og få en velsmagende ret ud af resterne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Hvad er det bedste ved vintertræning?

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: