ADIDAS TECHFIT CLIMACOOL T-shirt med mesh i hele ryggen. Mild kompression. Reflekser. Vægt: 160 gram.

Adidas leverer suveræn svedtransport

Adidas’ hightech-T-shirt glimrer ved god pasform og suveræn svedtransport.

15. juli 2014

## ADIDAS TECHFIT CLIMACOOL | |

Plus: Fremragende svedtransport takket være rygstykket og sublim pasform.

Minus: Ikke så meget kompression som lovet.

Pris: 329 kr.

Konklusion: Der er lagt rigtig mange tanker ind i T-shirten, der begejstrer ved sin funktionalitet. Den lovede kompression er meget mild. Til gengæld er både svedtransport og pasform lige i skabet.

adidas.com

Kompression og åndbarhed er umiddelbart ikke to ting, der hænger sammen. Alligevel er det de to features, Adidas slår på med deres højteknologiske T-shirt Techfit Climacool. Og det virker. Eller det vil sige, kompressionen er meget mild og kun marginalt muskelstøttende. Og heldigvis for det, for det er vores erfaring, at T-shirts med kraftig kompression virker kvælende. Den lovede svedtransport er imidlertid fuldt til stede. Hele rygstykket er ét stort meshstykke i dobbeltlag, der som trækpapir suger fugten væk fra ryggen og fordeler den over en stor kølende flade. Den detalje er genial, og T-shirten fungerer fint selv på ganske varme dage.

Pasform lige i skabet Skulderpartiet er forstærket og samtidig fri for syninger. Løber du med rygsæk, er det en uvurderlig detalje, der understreger T-shirtens meget tekniske karakter. Pasformen er tight, og selv på slanke løberkroppe sidder den som et lag bodypaint. Stoffet er strækbart, og det gør, at det på ingen måde føles ubehageligt med den tætte pasform. Tværtimod gør det, at T-shirten sidder fantastisk, selv ved de vildeste armbevægelser. Her er ingen folder eller syninger, der generer.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: