Fakta: Korte tights til crossfit og vægtløftning. Kevlarforstærkninger og muskelkompression. Str. S-XL.

Cool crossfit

Reebok kører alt det tunge skyts i stilling med disse avancerede crossfit-tights - Reebok RCF Kevlar Comp Tights.

## Reebok RCF Kevlar Comp Tights | |

Plus: Suveræn pasform. Meget crossfitspecifik.

Minus: Høj pris. Look og design er udpræget en smagssag.

Pris: 1.000 kr.

Konklusion: Prisen er afsindig høj, og udseendet skiller bestemt vandene. Men når det er sagt, så gennemsyrer funktionaliteten hver eneste kvadratcentimeter af bukserne og gør, at de absolut fortjener en sand stjerneregn.

www.reebok.dk

Reebok har efterhånden sat sig tungt på crossfitmarkedet – ikke kun med tøj, der i sit udtryk appellerer til crossfitmiljøet, men også med tekniske tekstiler, der rent funktionelt er specifikt udviklet til den alsidige sport. Det sidste gør sig så afgjort gældende med disse meget avancerede og noget aparte udseende tights, der er perfekte til tunge løft.

Solide kevlarforstærkninger, som i vores testforløb viste sig uopslidelige, løber hen over lårene, hvor de beskytter både stoffet og huden mod friktionsskader ved fx dødløft. Helt i tråd med tidens trend er der kompression i vævet. Den er ikke kraftig nok til, at vi reelt oplevede en muskelstimulerende effekt af den, men til gengæld gør den, at bukserne sidder upåklageligt under selv komplekse øvelser som burpees, box jumps, kropshævninger og diverse andre fysiske udfordringer.

En særdeles lækker detalje er afslutningen i livet, som klares med et smalt og tyndt bånd. Her er intet, der generer under mavebøjningerne og andre gulvøvelser.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: