Produktinfo Ultraletvægtsvest med fyld af fineste gåsedun (800+). Vind- og vandtæt mikroripstop-nylon. 170 gram. S-XXXL.

Den blødeste bløde

Vil man rigtig forkæle sig selv, byder Yetis gåsedunsvest på varmeeffekt i luksusklassen.

31. oktober 2012

## Yeti Solace Vest | |

Funktion: En luksusdunløsning – lige fortræffelig solo og under en jakke.

Kvalitet: Tysk topkvalitet, der oser af de bedste valg hele vejen igennem.

God til prisen: High-end-produkt med pris derefter. Men en tro følgesvend.

Konklusion: En gang imellem dukker der et produkt op, som bare bliver en sand darling. Solacevesten er en sådan yndling, og vi brugte den ekstremt lette og altid rart lune vest i tide og utide både efterår, vinter og forår – som yderlag eller mellemlag. Et klart hit!

Pris: 1.899 kr.

www.yetiworld.com

Yeti Solace Vest

Der er dømt kvalitet hele vejen igennem med den utrolig lette og bløde dunvest fra tyske Yeti, der også er specialister i high-end-dunsoveposer. Og man mærker straks, at der er masser af knowhow i vesten, som er en rigtig allrounder – brugbar stort set året rundt.

Fx er den et fortræffeligt alternativ til fleecen, når man har brug for et dejlig lunt mellemlag under en skaljakke. Det vamsede, luftige dunfyld opleves dejlig varmende, uden at man på noget tidspunkt føler, man koger over. Nøgleordet her er veltempereret!

I tørt, køligt vejr er Solace strålende som yderlag, og regn er faktisk ikke nogen større ulykke, da den ret slidstærke ripstopnylon er fint vandtæt. Det er også positivt, at længden er god, så den luner over lænden, at den er nem at snørejustere i livet, og at den har en blød og godt tillukket hals samt blød elastikafslutning i ærmegab.

Eneste skyggeside er så prisen ...

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: