Køler Det lette materiale er glat på indersiden, for hurtig svedtransport – og ydersiden er i luftig mesh for at give kølende ventilation.

Et tophit blandt svedtrøjerne

Crafts svedundtetrøje vækker begejstring igen. Kan bruges året rundt.

Craft | |

Konklusion: Super allrounder, der kan bruges året rundt. Evner effektivt at flytte sveden væk fra kroppen, men virker samtidig ventilerende og kølende. Det bløde materiale og pasformen løfter den bare yderligere.

Pris: 250 kr.

www.craft.se

Sidste år var vores testere begejstrede for Crafts Pro Cool-svedundertrøje. Nyt skud på dén stamme er Mesh Superlight Sleeveless, som ikke vækker mindre begejstring.

Den ærmeløse baselayer-trøje løser opgaven med effektiv svedtransport og komfort til topkarakter. Vi har testet Mesh Superlight igennem en hel stribe højintensive udfoldelser som fx løb, cykling, fodbold m.m. Og svedtrøjen får kun rosende ord med på vejen. For ikke blot er svedtransporten helt i top, men den specielle luftige kvadratkonstruktion i materialet gør, at trøjen samtidig køler en smule, når man knokler hårdt på.

Ydermere er stoffet utrolig blødt og behageligt, og pasformen er i top, fx med en god længde i snittet.

Produktinfo:

Let svedundertrøje (48 g i str. M) i antibakterielle polysterfibre. Fås i sort eller hvid.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: