Kiler! De elastiske kiler gør, at vesten sidder behageligt ind til kroppen.

Holder dig varm før det går løs

Odlos vest er egentlig lavet til langrendsløbere, men vesten er et fund for alle idrætsgrene, hvor det er vigtigt at holde sig varm før start.

ODLO Promo Vest | |

Konklusion: Vellykket vest, der fungerer perfekt før start og til at varme kroppen med, når man er kommet i mål. Kan også bruges som ekstra varmt mellemlag under træningsture i moderat tempo, mens den er for isolerende til intensiv træning.

Pris: 500 kr.

www.odlo.dk

Den er egentlig udviklet til langrendsløbere, men Promo-vesten fra norske Odlo er et fund til alle sportsfolk, der skal holde sig varme, inden startskuddet lyder. Også umiddelbart efter træning eller konkurrence sikrer vesten, at man holder på kropsvarmen og undgår hurtig nedkøling. Vesten er vindtæt og foret med blødt fleecemateriale – en kombination, som vi oplevede, var særdeles effektiv til at holde overkroppen varm både før, under og efter.

Selv om vesten ikke er bygget til formålet, og svedtransporten da heller ikke er optimal, fungerede den også glimrende under cykling og løb i moderat tempo. Den høje hals er ekstra blød og rar takket være et lækkert fleecefor og har også den uundværlige lille lynlåsgarage. Brystlommen med lynlås var også et plus.

PRODUKTINFO:

Vamset varmevest fremstillet i polyester og med 13 procent elastan. Foret med blød fleece.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: