Produktinfo Den rundhalsede trøje i 90 pct. merinould hylder enkelheden, og du kommer til at lede forgæves efter finurlige detaljer.

Klassisk og lun

Skal det være uld inderst på kroppen, er den bløde merinouldtrøje med et lille pift syntetisk tråd en uhyre lækker løsning.

31. oktober 2012

## Falke Trekking Wool | |

Funktion og pasform Falke kalder det ‘loose fit’, men i praksis sidder Trekking Wool forholdsvis tæt ind til kroppen. Det sker, helt uden at den opleves stram, for kombinationen af en stor mængde uld og lidt syntetisk tråd resulterer i en enorm elasticitet. Testerne roste, at halsudskæringen og ærmegabene var lige så strækbare som det øvrige stof.

Trøjen er forholdsvis tyk. Når tykkelsen bunder i en solid mængde uld, borger det for god varme og fugtbinding. Trøjen skuffer da heller ikke, for varmemæssigt hører den til testfeltets topprodukter. Ulden kradser en lille smule, men ikke mere, end at man hurtigt glemmer det. Og så er den bare overlegent komfortabel ved let til moderat intensitet.

Konklusion: Komfortmæssigt er der ikke noget, der kan matche en lækker merinouldtrøje. Og Falketrøjen her er et ypperligt bud. Åndbarheden er i top, lugtgenerne minimale – selv efter timers brug – og isoleringsevnen eventyrlig god. Trøjen er ret løst vævet og kræver derfor et tæt skallag udenpå, når det blæser. Men det er også inderst inde på huden, at den let kradsende trøje (det glemmes lynhurtigt) leverer varen i overlegen stil.

Pris: 499 kr.

www.falke.com

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: