Produktinfo Baselayertrøje i smidig, lodden polyester. Flade syninger. Semi-turtleneck og tommelløkker. Reflekterende logoer på for- og bagside. Fås i flere farver.

Luksus på huden

Salomons tætsiddende og dejlig lune baselayertrøje er en fortrinlig allrounder.

Salomon Fleet LS Tee | |

Funktion: Kropsnært snit, funktionelle detaljer og gode materialer. Strålende.

Kvalitet: I top. Holder også formen og den rare blødhed efter utallige vaske.

God til prisen: Vi synes absolut, at der er fuld valuta for pengene.

Konklusion: Det er slet og ret en bragende god baselayer, Salomon har skruet sammen. Funktionelt er den på et meget højt niveau, og sammen med den gode materialekvalitet og en fornem pris gør det den til et scoop.

Pris: 400 kr.

www.salomonrunning.com

Der er mange specialiserede trøjer i Salomons program. Den langærmede Fleet Tee er en baselayer, som er perfekt til sæsonen. På de kolde dage viser den for alvor sit værd, for den lodne polyesteroverflade holder fantastisk på kropsvarmen. Trøjen fungerer dog kun i samspil med en vind- eller skaljakke, for stoffet er frem for alt valgt for sine evner til at lune og transportere sveden væk fra huden.

Matchet med et vindtæt yderlag er trøjen helt fantastisk, uanset om du skal ud at løbetræne i vinterkulden eller står klar til at erobre skipisten. Der er antydning af turtleneck i halsstykket, hvilket i praksis medvirker til at slutte rart til i halsen, uden at du føler dig indelukket som i en rullekravetrøje.

De små tommelløkker giver ligeledes mening, idet de sikrer, at håndleddene er fint beskyttet mod kulde. I det hele taget oplevede vi gennem hele testperioden trøjen som værende gennemtænkt i sine lækre materialer, det kropsnære snit og de funktionelle detaljer.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: