Læs også

Cool crossfit

Produktinfo Vandtæt, åndbar 2,5-lags skaljakke med fugtreducerende inderside. 2 yder- og 2 inderlommer. Justerbar hætte. Vægt: 540 gram.

Overlegen prisbombe

Columbias topoutdoorjakke, Compounder Shell, imponerer vildt med suveræne materialer og fine detaljer. Og hele pakken til en yderst favorabel pris.

12. september 2012

## Columbia Compounder Shell | |

Funktion: Klarer jobbet til topkarakter. Tæt, åndbar og gennemførte detaljer.

Pasform: Velsiddende, rummelig og fin bevægelsesfrihed. Fornem finjustering.

God til prisen: Scorer topkarakter her. Ganske enkelt et super køb til prisen.

Konklusion: En fremragende, hårdfør allroundjakke til krævende vejrforhold og diverse outdoorliv. Suverænt materialemiks med en overlegen åndbarhed, der understreger, at Gore-Tex ikke er de eneste på dette område. Detaljegraden er ren topklasse. En perle til prisen!

Pris: 2.100 kr.

www.columbia.com

Columbia Compounder Shell

Lad os bare slå det fast med det samme: Compounder Shell er et fortræffeligt køb for alle, der ønsker sig en vandtæt, super åndbar og robust jakke til lavintens aktivitet i regn, rusk, blæst, sne, slud, og hvad moder natur ellers kan byde på. Den gennemførte skaljakke fra amerikanske Columbia klarer det hele. Og med en prislap på blot 2.100 kr. er det svært at få tørret smilet af.

Den ret lette skaljakke benytter Columbias egen såkaldte Omni-Dry-teknologi, der betyder, at jakken er vandog vindtæt, men stadig lader sveddamp og overskudsvarme trænge ud indefra – helt som det typisk kendes fra fx Gore-Tex.

Omni-Dry-teknologien fungerer overraskende godt, og selvom heller ikke den kan følge helt med, når intensiteten bliver rigtig høj og sveden for alvor pibler frem, så følte vi os generelt dejlig tørre og oplevede et fortræffeligt ‘indeklima’. Med til at give den gode oplevelse er, at Columbia på indersiden af jakken bruger en teknologi, der spreder fugt over en bred overflade, så der skabes en hurtigere fordampning.

Det gode materialemiks har amerikanerne toppet med et væld af gode detaljer, der betyder, at jakkens snit, pasform og funktion går op i en højere enhed. I rækken af plusser hæfter vi os især ved de kæmpestore ventilationslynlåse under armene. Det er virkelig nemt at få masser af frisk luft ind på kroppen! Også de vandtætte lynlåse, enhåndsbetjent hættejustering, rummelige inderlommer og hætten (kan fint rumme en skihjelm) får store plusser.

Alt i alt er Compunder en innovativ ‘møgvejrsjakke’, du oplagt kan bruge året rundt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: