Produktinfo Store ventilationskanaler i ryggen – 2-vejs-lynlås. 185 gram.

Robust vindjakke

Yderst robust windbreaker til det rigtig grimme vejr. Storm Fly imponerer med sin lave pris og mange funktionelle detaljer.

## Nike Storm Fly 2.0 | |

Funktion og pasform Her var en gedigen overraskelse, for Nike-designerne har i sjælden grad fået fyldt fine detaljer i Storm Fly-jakken. Det starter med det nærmest gummiagtige stof, der effektivt blokerer for vinden og sågar også en solid byge – uden at jakken af den grund føles for tæt! Andre gode detaljer er den fløjlsbløde kraven, de bløde afslutninger ved håndleddene, snøren i livet, den godt afskærmede 2-vejslynlås og de figursyede ærmer.

Sådan et overflødighedshorn af detaljer kunne nemt komme til at spolere slutproduktet, men jakken begejstrer hele vejen hjem. Faktisk er den eneste lille ‘svaghed’ lidt rigelig vidde i halsåbningen. Her må man ty til fx en halsedise, når der er rigtig koldt. Kulde og møgvejr er ellers jakkens optimale domæne, for den er en af testens mest hårdføre jakker, når temperaturen dykker, og vind og rusk suser om ørerne på dig.

Konklusion: Jakken er fremragende: gode ventilationsmuligheder, lækre detaljer og et godt snit. Komfortniveauet er i top, og det understreges fx af den fine ærmeafslutning med bløde manchetter. Og så til en flot pris! Et super valg – også til mere barskt vejrlig.

Pris: 700 kr.

www.nike.com

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: