Suveræn svedtransport

En gennemført letvægtstrøje til de intensive træningspas.

Peak Performance Black Light Mid LS | |

Pasform: Om overkroppen sidder trøjen fuldstændigt til, mens der er lidt ekstra vidde i ærmerne. Kraven er ret høj og lukker fortrinligt til om halsen. En god detalje er den asymmetriske lynlås, der er ført uden om struben.

Brugsoplevelse: Træk windbreakeren udover, og giv den gas. Den forholdsvis tynde trøje skriger efter høj puls og sved, der springer ud af alle porer. Åndbarheden er suveræn og kan optimeres yderligere ved at lyne ned i den lange lynlås. Det kropsnære snit garanterer god svedtransport. De indbyggede tommelløkker er en funktionel detalje, der er super i kulden.

Konklusion: En gennemført letvægtstrøje til de intensive træningspas, hvor svedtransport og ventilation for alvor sættes på en prøve. Er tilpas vindtæt til at kunne kombineres med en vindvest de fleste af årets dage, men gør det også rigtig godt under en jakke. Det er bittesmå detaljer, der afholder os fra at kvittere med 6 stjerner.

Pris: 1.200 kr.

www.peakperformance.com

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: