Produktinfo Let windbreaker i Pertex Quantum-nylon. Lille brystlomme, der også er ‘pose’ til jakken. Elastikker ved håndled, liv og hættekant. Afskærmet lynlås. Vægt: 80 gram (str. M).

Ultralet windbreaker

TNF’s velsiddende og ultralette windbreaker begejstrer på alle måder.

## The North Face Verto Jacket | |

Funktion: Et miks af fine materialer og perfekt snit giver topbeskyttelse.

Kvalitet: Materialernes kvalitet og forarbejdningen er ulastelige.

God til prisen: Verto Jacket koster 50 % mere end flertallet, men prisen retfærdiggøres.

Konklusion: Trods sin fjerlette vægt er jakken proppet med funktionelle detaljer. At det er muligt at skabe så effektiv beskyttelse mod vind og vejr, er slet og ret mesterligt og fortjener Aktiv Trænings topkarakter.

Pris: 899 kr.

www.thenorthface.com

The North Face Verto Jacket

The North Face har faktisk udviklet Verto Jacket til klatrere og andre friluftseventyrere. Men vi har testet den fjerlette sag under løb og cykling og kvitterer begejstret med ‘thumbs up’.

Stoffet er ultratyndt, men forbløffende slidstærkt. Samtidig er det yderst vindtæt, klarer snefnug og let regn og tørrer lynhurtigt, hvis du trods alt er så uheldig at blive gennemblødt.

Verto Jacket's lave vægt og det minimale volumen, når du pakker den ned i brystlommen, gør, at den er vildt nem at have med på træningsturen, hvor du hiver den på, hvis vejret viser tænder, og af, hvis du begynder at overophede. I dårligt vejr er det et kæmpe plus, at jakken er forsynet med en velfungerende hætte, der effektivt skærmer hovedet mod vinden.

En anden detalje, som fortjener ros, er det kropsnære snit, som forhindrer jakken i at blafre, samt den gode længde i ærmer og ryg, der sørger for, at stoffet beskytter dig, selv når du strækker armene ud – på cyklen eller midt på den stejle bjergvæg.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: