Produktinfo Vest i blød, vindtæt og åndbar softshell. Afdækket hellynlås, meshryg og lille ryglomme.

Velvalgt vest til alle sæsoner

En rigtig funktionel vest til både nu og året rundt i det hele taget.

Salomon XT Softshell Vest | |

Konklusion: En rigtig funktionel vest til både nu og året rundt i det hele taget. God front til kølig vind og småregn, mens materialets åndbarhed og ventilationen i ryggen klarer sveddryppende intensitet fornemt. Dertil blæret kvalitet og yderst rimelig pris.

Pris: 700 kr.

www.salomonsports.dk

Blød, velsiddende og behagelig. Det er de første indtryk, man får, når man lyner XT Softshellvesten op, og den pænt høje krave lukker sig rart om halsen.

Snittet i den meget løbeegnede vest er ikke supertight, men blot mærkbart tæt – uden at det bliver stramt. Det skyldes, at materialet er strækbart og tillader gode, store bevægelser. Længden i vesten lukker godt ned over lænd og hofte uden at genere løbeskridtene. Vi satte især stor pris på den effektive vindafvisning i fronten, mens en stor meshkile i ryggen er med til at sikre et godt ‘indeklima’.

God til årstiden er også en lille bryststrop bag lynlåsen, så vesten ikke flagrer, når man lyner ned på farten.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Vi anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: